Manglende genoptagelse af skatteansættelse vedrørende kapitalafkast og gæld i virksomhedsordning

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2008-2011 med henblik på at ændre kapitalafkastet og gælden i virksomhedsordningen. Baggrunden for anmodningen var SKATs styresignal SKM 2011.810, som offentliggjorde, at kapitalafkastsatsen i en årrække var blevet beregnet forkert og derved var for høj.

Klageren havde i 2008 erhvervet en speciallægepraksis og valgt beskatning efter virksomhedsordningen. Ved etableringen af ordningen blev en del af gælden bevidst ikke medtaget, da medtagelse ville have medført en negativ indskudskonto og dermed rentekorrektion efter Virksomhedsskatteloven § 11, stk. 1 med den daværende høje kapitalafkastsats. Klageren argumenterede, at med den lavere, korrekte kapitalafkastsats, som styresignalet fastsatte, ville han have valgt at inkludere yderligere gæld i virksomhedsordningen og acceptere rentekorrektion.

SKAT afviste anmodningen om genoptagelse og omvalg. SKAT henviste til, at styresignalet SKM 2011.810 kun gav adgang til genoptagelse for skattepligtige, der var blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats – typisk dem, der havde fået beregnet rentekorrektion med den for høje sats. Da klageren ikke oprindeligt havde selvangivet rentekorrektion for 2008, fordi han netop havde undgået det ved sin gældsplacering, var han ikke omfattet af styresignalets genoptagelsesadgang. SKAT anførte desuden, at der ikke var grundlag for et selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, stk. 1, da styresignalet ikke gav ekstraordinær adgang til at ændre placeringen af aktiver/passiver i virksomhedsordningen, og der ikke var sket en ansættelsesændring, der havde betydning for klagerens oprindelige valg.

Klagerens repræsentant fastholdt, at den ændrede kapitalafkastsats direkte påvirkede klagerens skattebetaling og havde betydning for hans oprindelige valg af gældsplacering. Derfor burde der være adgang til omvalg i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30, stk. 1 og styresignalet.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at den forkerte kapitalafkastsats ikke i sig selv havde forhindret klageren i at placere mere gæld i virksomhedsordningen, og at der ikke var tale om en utilsigtet skattemæssig konsekvens, der kunne begrunde et omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30. Klageren havde truffet et bevidst valg baseret på de daværende forhold, og styresignalet åbnede ikke for en efterfølgende ændring af dette valg, medmindre det havde medført en ugunstig rentekorrektion.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2011. Sagen drejede sig om muligheden for at ændre kapitalafkastet og gælden i virksomhedsordningen som følge af SKATs styresignal SKM 2011.810, der nedsatte kapitalafkastsatsen for visse indkomstår.

Landsskatteretten henviste til Skatteforvaltningsloven § 30, stk. 1, som tillader ændring af selvangivne oplysninger, hvis skattemyndighederne har foretaget en ansættelse, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Retten fandt, at disse betingelser ikke var opfyldt i nærværende tilfælde.

Retten begrundede afgørelsen med, at den forkert opkrævede kapitalafkastsats ikke i sig selv havde betydning for klagerens oprindelige valg om at holde en del af gælden uden for virksomhedsordningen. Klageren havde truffet et bevidst valg baseret på den daværende kapitalafkastsats for at undgå rentekorrektion. Der var således ikke tale om en utilsigtet skattemæssig konsekvens, der kunne give adgang til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30.

Styresignalet SKM 2011.810 åbnede kun for genoptagelse til gunst for skattepligtige, der var blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats, typisk dem der havde fået beregnet rentekorrektion med den for høje sats. Da klageren netop havde undgået rentekorrektion ved sin oprindelige disposition, blev han ikke anset for at være stillet dårligere i den forstand, styresignalet tilsigtede. Landsskatteretten fandt derfor, at der ikke var grundlag for at tillade genoptagelse eller omvalg af gældsplaceringen.