Manglende servicefradrag for ejerforeningsmedlemmer grundet manglende individuel råderet

Sagen drejede sig om en ejerlejlighedsforenings anmodning om et bindende svar vedrørende medlemmernes ret til servicefradrag for vedligeholdelsesarbejder udført på ejendommen i 2011 og 2012. Arbejderne omfattede blandt andet udskiftning af vinduer, reparation af fuger og facader samt udskiftning af altaner. Beslutningen om arbejderne blev truffet af generalforsamlingen, og udgifterne blev fordelt blandt medlemmerne og finansieret via ekstraordinære indbetalinger til foreningens bankkonto. Betaling til entreprenører skete samlet fra foreningens konto.

SKAT afviste servicefradraget med henvisning til, at de individuelle medlemmer ikke havde den fornødne ”råderet” over den udvendige vedligeholdelse. Ifølge ejerforeningens vedtægter (§ 7) var det foreningen, der foranstaltede og betalte for den udvendige vedligeholdelse. SKAT henviste til et ministersvar (spørgsmål nr. 630 til Folketinget), der fastslog, at fradragsretten var betinget af, at arbejdet vedrørte en del af boligen, som den enkelte ejer havde individuel råderet over. Da denne betingelse ikke var opfyldt, anså SKAT de øvrige spørgsmål om betalingsmetoder for irrelevante.

Foreningens repræsentant argumenterede for, at Ligningsloven § 8 V ikke indeholdt sådanne begrænsninger for ejerlejligheder, og at lovens formål var at give fradrag på lige vilkår for ejere, lejere og andelshavere. Det blev fremhævet, at medlemmerne reelt bar udgifterne, uanset betalingsmåden via foreningens konto, og at begrebet ”råderet” ikke burde anvendes på samme måde for ejere som for lejere, især i lyset af regler om facadecensur. Repræsentanten henviste til andre ministersvar, der understøttede fleksibilitet i betalingsmetoder og fokus på, hvem der reelt afholdt udgiften.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at medlemmerne af ejerlejlighedsforeningen ikke var berettiget til servicefradrag for de afholdte udgifter til vedligeholdelsesarbejder. Retten fandt, at SKATs fortolkning af betingelserne for servicefradrag var korrekt, især med henvisning til kravet om individuel råderet.

Begrundelse for afgørelsen

• Bemyndigelse til Skatteministeren: Landsskatteretten anerkendte, at Skatteministeren i henhold til Ligningsloven § 8 V, stk. 5 er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for kontrol og administration af servicefradragsordningen.
• Krav om individuel råderet: Retten lagde vægt på Skatteministerens svar til Folketinget (spørgsmål nr. 630), hvoraf det fremgår, at en betingelse for fradrag er, at det udførte arbejde vedrører en del af boligen, som den enkelte ejer har individuel råderet over i henhold til ejerforeningens vedtægter. Dette betyder, at det skal være ejeren selv – og ikke ejerforeningen – der har retten til at udføre det pågældende vedligeholdelses- eller reparationsarbejde.
• Ejerforeningens vedtægter: Det blev konstateret, at ejerforeningens vedtægter (§ 7) fastslog, at ”Foreningen foranstalter og betaler den udvendige vedligeholdelse”. Dette omfattede de udførte arbejder som udskiftning af vinduer, reparation af fuger og facader.
• Konklusion om råderet: På baggrund af vedtægterne og ministerens udmelding fandt Landsskatteretten, at råderetten over den udvendige vedligeholdelse lå hos ejerforeningen og dens bestyrelse, og ikke hos de enkelte ejerlejlighedsejere.
• Irrelevans af betalingsmetode: Da betingelsen om individuel råderet ikke var opfyldt, fandt Landsskatteretten, i lighed med SKAT, at spørgsmålene vedrørende betalingsmetoden (samlet faktura, betaling via foreningens konto) var irrelevante for sagens udfald.
• Altaner: Det blev desuden bemærket, at udskiftning af altaner (bortset fra franske altaner) slet ikke var omfattet af servicefradragsordningen.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om at besvare spørgsmål 6 med et ”Nej” og undlade at besvare spørgsmål 1-5, da disse var hypotetiske i lyset af manglende råderet.