Fastholdelse af erhvervsevnetab på 30 procent og fastsættelse af årsløn ved arbejdsskade

Sagen omhandler en borger, der søgte om erstatning for tab af erhvervsevne som følge af en arbejdsskade. Borgeren var på skadestidspunktet ansat i en 30-timers stilling som social- og sundhedsassistent. Den centrale problemstilling var, hvorvidt borgeren havde løftet bevisbyrden for, at deltidsansættelsen var af midlertidig karakter, hvilket ville have betydning for fastsættelsen af årslønnen og dermed erhvervsevnetabet.

Arbejdsskadestyrelsen havde tidligere fastsat borgerens erhvervsevnetab til 30 procent og årslønnen til 243.000 kr.

Borgerens advokat argumenterede for, at det forud for skaden ikke var muligt at opnå en fuldtidsstilling som social- og sundhedshjælper, og at en aftale om ret til fuldtidsansættelse først blev indgået efter skaden. A forsikring var enig i, at borgeren havde fuld erhvervsevne før skaden, men uenig i en opregulering af årslønnen fra 30 til 37 timer.

Ankestyrelsen fastholdt Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at borgeren ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne på mere end 30 procent, og at årslønnen blev fastsat til 243.000 kr.

Begrundelse for erhvervsevnetab

Ankestyrelsen fastsatte erhvervsevnetabet til 30 procent. Udgangspunktet er, at skadelidte havde fuld erhvervsevne på skadestidspunktet, medmindre andet er oplyst. Da borgeren nu er i fleksjob som følge af arbejdsskaden, fastsættes tabet på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før skaden og indtjeningen i fleksjobbet. Ankestyrelsen vurderede, at borgeren uden skaden og på fuld tid kunne have tjent 322.588,75 kr. årligt, mens indtjeningen i fleksjobbet var 233.695,08 kr. årligt. Dette svarer til en lønnedgang på 27,6 procent, hvilket afrundes til et erhvervsevnetab på 30 procent.

Begrundelse for årsløn

Ankestyrelsen fastsatte årslønnen til 243.000 kr., svarende til den løn borgeren tjente i en 30-timers stilling året før arbejdsskaden. Ankestyrelsen fandt, at borgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at deltidsansættelsen var af midlertidig karakter. Der blev lagt vægt på, at:

• Borgerens barn var 21 år på skadestidspunktet, hvorfor deltidsansættelsen ikke længere var begrundet i familiemæssige hensyn.
• Der ikke var dokumentation for, at borgeren havde forsøgt at påtage sig ekstra vagter eller søge en fuldtidsstilling udenfor kommunen.
• En aftale om ret til fuldtidsansættelse, indgået efter skaden, ikke dokumenterede, at borgeren ville have påtaget sig en fuldtidsstilling, hvis arbejdsskaden ikke var indtruffet.

Ankestyrelsens afgørelse er i overensstemmelse med Arbejdsskadesikringsloven § 17 og Arbejdsskadesikringsloven § 24.