Anerkendelse af belastningsreaktion som arbejdsskade under barselsorlov

En rådgiver i Kommune A var på barselsorlov, da hun oplevede to traumatiske hændelser relateret til sit arbejde. Først blev hun kontaktet af en kollega, der informerede om drabet på en anden kollega (PP) begået af en tidligere klient (NN). Dette udløste et akut chok og angst for, at NN ville opsøge hende, da han kendte hendes bopæl.

Senere, efter NN's genanholdelse, oplyste politiet, at NN havde nævnt rådgiverens navn. Dette genaktiverede frygten, og politiet iværksatte overvågning af hendes bopæl. NN var en kendt voldelig klient, som rådgiveren havde haft tæt kontakt med, og som den dræbte kollega PP havde hjulpet med at håndtere kort før drabet.

Arbejdsskadestyrelsen havde tidligere anerkendt den første hændelse som en arbejdsskade, men afviste godtgørelse for varigt mén og tab af erhvervsevne. Forsikringsselskabet bestred, at rådgiveren var omfattet af arbejdsskadesikringsloven under barsel, og mente ikke, der var reel fare.

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om at anerkende den anmeldte belastningsreaktion som en arbejdsskade. Afgørelsen belyser spørgsmålet om sikret personkreds under barsel og om meddelelser fra kollega og politi kan anerkendes som en ulykke begrundet i arbejdets forhold.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslog, at rådgiveren var omfattet af den sikrede personkreds i Arbejdsskadesikringsloven § 2, da man fortsat er ansat under barsel. Risikoen for, at klienten NN opsøgte rådgiveren, var særligt knyttet til arbejdsstedet og hendes stilling som rådgiver i Kommune A, hvilket opfylder kravet om, at skaden skal være begrundet i arbejdets forhold jf. Arbejdsskadesikringsloven § 5.

Ankestyrelsen vurderede, at den første hændelse (y dag), hvor rådgiveren blev orienteret om drabet, ikke selvstændigt kunne medføre den anmeldte skade, da der ikke var en konkret trussel mod hende. Derimod fandt Ankestyrelsen, at hændelsen den x dag, hvor politiet oplyste, at NN havde nævnt hendes navn, og der blev aftalt overvågning af bopælen, udgjorde en begrundet frygt og en trussel rettet mod hende i kraft af hendes ansættelse. Denne hændelse blev anerkendt som en ulykke jf. Arbejdsskadesikringsloven § 6.

Selvom den første hændelse var medvirkende, var det hændelsen den x dag, der var den udløsende faktor for den akutte belastningsreaktion. Ankestyrelsen kom til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen, men med en anden begrundelse for anerkendelsen af ulykken.