Principiel afgørelse om skattefri rejsegodtgørelses indflydelse på årsløn og erhvervsevnetab

En borger, der kom til skade i en arbejdsskade, søgte om erstatning for tab af erhvervsevne. Borgeren havde tidligere arbejdet som chauffør, men kunne efter skaden ikke længere varetage dette arbejde og overgik til en stilling som omsorgsmedhjælper. Arbejdsskadestyrelsen havde oprindeligt afvist erstatning for tab af erhvervsevne.

Borgerens fagforbund argumenterede for, at skattefri rejsegodtgørelse, som var en del af borgerens tidligere indkomst som chauffør, skulle medregnes i fastsættelsen af årslønnen og dermed i vurderingen af erhvervsevnetabet. Dette var et centralt stridspunkt i sagen.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og fastsatte borgerens erstatning for tab af erhvervsevne til 15 procent. Årslønnen blev fastsat til 293.000 kr.

Principiel afgørelse om skattefri rejsegodtgørelse

Ankestyrelsen fastslog principielt, at skattefri rejsegodtgørelse hverken skal indgå i fastsættelsen af årslønnen eller i vurderingen af erhvervsevnetabsprocenten. Begrundelsen herfor er, at skattefri rejsegodtgørelse er en godtgørelse for faktiske udgifter og ikke udgør en arbejdsfortjeneste. Dette er i overensstemmelse med en tidligere dom fra Højesteret.

Begrundelse for erstatning for tab af erhvervsevne

Ankestyrelsen vurderede, at borgeren havde et indtægtstab på cirka 15 procent som følge af arbejdsskaden. Dette skyldtes, at borgeren ikke længere kunne udføre sit tidligere arbejde som chauffør og nu havde en løn, der lå 13,1 procent under den indkomst, borgeren kunne have haft uden skaden. Der blev lagt vægt på, at der var tale om et sikkert og varigt erhvervsevnetab, hvilket berettiger til erstatning, selvom lønnedgangen er lige under 15 procent, jf. Principafgørelse U-19-04.

Begrundelse for fastsættelse af årsløn

Årslønnen blev fastsat til 293.000 kr. baseret på borgerens samlede indtjening i året forud for skaden, fra februar 2008 til januar 2009. Dette blev beregnet ved at fremregulere indkomsten fra 2008 til 2009-niveau, da dette gav det mest retvisende billede af borgerens indtjeningsevne før skaden, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 24 og Arbejdsskadesikringsloven § 17.