Principiel afgørelse om begrundelse for underretning til arbejdsgiver ved anerkendelse af arbejdsskade

En ansat, NN, fik anerkendt en belastningsreaktion som en erhvervssygdom af Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsgiveren modtog en underretning om afgørelsen, som ikke indeholdt en begrundelse. Dette rejste spørgsmålet om, hvilke krav der stilles til begrundelsen af afgørelser, som arbejdsgivere modtager, når en arbejdsskade anerkendes.

Ankestyrelsen var enig i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om at anerkende den psykiske uspecificerede belastningsreaktion som en erhvervssygdom. Sygdommen blev anerkendt uden for erhvervssygdomsfortegnelsen på baggrund af en særlig belastning, som NN havde været udsat for. Dette omfattede uretmæssig beskyldning for tyveri, bortvisning fra arbejdspladsen og afhøring af politiet, som ikke førte til sigtelse.

Sagsbehandlingsfejl og betydning

Ankestyrelsen vurderede, at Arbejdsskadestyrelsen havde begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl ved ikke at give arbejdsgiveren en begrundet underretning om afgørelsen. Dette betød, at arbejdsgiveren ikke reelt havde kunnet tage stilling til, om de ønskede at klage, og ikke meningsfuldt kunne argumentere mod afgørelsen. En arbejdsgiver har en partslignende status i anerkendelsesspørgsmål og skal derfor modtage en begrundet afgørelse, der indeholder relevante lovhenvisninger, oplysninger og hensyn, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Fejlen fik dog ikke betydning for sagens resultat, da arbejdsgiveren som part i Ankestyrelsen blev partshørt og fik mulighed for at komme med bemærkninger til sagen, hvilket de udnyttede.