Afslag på anerkendelse af astmalignende symptomer som erhvervssygdom ved påvirkning af skimmelsvamp

En borger, der arbejdede som styrmand i AA havn siden 1992, anmeldte astmalignende symptomer som erhvervssygdom. Borgeren havde siden 2006 oplevet vejrtrækningsproblemer, hævede øjne, stoppet næse og kortåndethed ved ophold på arbejdspladsen, hvor der i 2007 blev konstateret skimmelsvamp.

Efter flytning til nye lokaler i 2007 forsvandt de fleste gener, men borgeren var fortsat generet af tilstoppet næse om natten. Medicinske undersøgelser, herunder priktests, viste negativt resultat for allergi og diagnosen rhinitis vasomotorica (ikke-allergisk høfeber). Lungefunktionen var normal, og der blev ikke påvist astma.

Ankestyrelsen kunne ikke anerkende borgerens astmalignende symptomer som en erhvervssygdom. Afgørelsen blev truffet principielt for at vejlede i fremtidige sager om indeklimasymptomer.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at:

• Borgerens symptomer, rhinitis vasomotorica (ikke-allergisk høfeber) og fravær af astma, ikke er nævnt i Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme.
• Der ikke var dokumenteret allergi over for faktorer i arbejdsmiljøet, herunder skimmelsvamp, da priktests var negative. En tidligere notat fra egen læge om allergi over for skimmelsvamp blev ikke anset for korrekt i lyset af de efterfølgende tests.
• Kun allergisk betændelse af næseslimhinden (rhinitis allergica), der forudsætter dokumenteret allergi, er omfattet af fortegnelsen.
• Der ikke var grundlag for at anerkende sygdommen uden for fortegnelsen, da der ikke forelå generel medicinsk dokumentation for sammenhæng mellem arbejdsbelastning og sygdom, og sygdommen ikke udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art. Der var heller ikke kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen var erhvervsbetinget.
• Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, da der ikke skønnedes at være mulighed for anerkendelse. Indeklimagener svinder typisk, når påvirkningen ophører, hvilket understøttes af Højesterets dom U. 2004.789H.

Sagen er afgjort i henhold til Lov om arbejdsskadesikring § 5 og Lov om arbejdsskadesikring § 7.