Principiel sag om tilbagebetaling og modregning i arbejdsskadeerstatning

Sagen omhandler en borger, der havde modtaget for meget i erstatning efter Arbejdsskadesikringsloven, da Ankestyrelsen senere nedsatte den tilkendte løbende erstatning og kapitalerstatning. Borgeren havde oprindeligt fået udbetalt erstatning baseret på Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, før Ankestyrelsen behandlede sagen og ændrede procentsatserne for både løbende erstatning og kapitalerstatning. Dette resulterede i en overbetaling for perioden 1. marts 2009 til oktober 2009 samt en del af kapitalerstatningen. Borgerens forbund påklagede Arbejdsskadestyrelsens beslutning om modregning af de overbetalte beløb.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og fastslog, at borgeren ikke skulle tilbagebetale den for meget udbetalte erstatning, hverken for den løbende erstatning eller kapitalerstatningen. Borgeren havde desuden ret til at få udbetalt erstatning for perioden 10. juli 2007 til 1. marts 2009 uden modregning. Afgørelsen blev truffet principielt for at belyse praksis vedrørende tilbagebetaling, når en erstatning nedsættes efter udbetaling. Der var enighed på mødet om afgørelsen. ### Begrundelse for tilbagebetaling Ankestyrelsen vurderede, at borgeren ikke havde modtaget erstatningerne mod bedre vidende. Dette skyldes, at borgeren hverken vidste eller burde vide, at der ikke var ret til ydelserne. Ankestyrelsen lagde vægt på ordlyden af Arbejdsskadesikringsloven § 40 a, stk. 1, nr. 3, som udtømmende gør op med mulighederne for tilbagebetaling efter loven. Da formålet med reglen var at kodificere gældende ret og ikke udvide området for tilbagebetaling, og da der ikke fandtes tidligere afgørelser, der pålagde tilbagebetaling i lignende tilfælde, fandtes der ikke grundlag for at kræve tilbagebetaling i denne sag. ### Begrundelse for modregning og dobbeltforsørgelse Ankestyrelsen anerkendte, at princippet om dobbeltforsørgelse er et generelt socialretligt princip, der finder anvendelse i sager efter Arbejdsskadesikringsloven, selvom det ikke er direkte nævnt i loven. Dog fandt Ankestyrelsen ikke, at princippet kunne anvendes i dette konkrete tilfælde, da: - De løbende erstatninger vedrørte forskellige tidsrum. - Kapitalerstatningen ikke er en forsørgelsesydelse. Da der ikke eksisterede et gyldigt tilbagebetalingskrav, var der heller ikke et gensidigt gældsforhold mellem borgeren og Arbejdsskadestyrelsen, og dermed intet grundlag for modregning. Ankestyrelsen henviste til sin egen afgørelse af 16. juni 2011, som fastslog borgerens ret til de ændrede erstatningssatser.