Afslag på anerkendelse af astma som erhvervssygdom

En borger, der arbejdede som konsulent med opgaver i støvede arkiver, søgte om anerkendelse af astma som erhvervssygdom. Borgeren mente at have været massivt udsat for skimmelsvamp fra gulvtæpper i arkiverne, hvor der tidligere var konstateret skimmelsvamp. Borgeren oplevede åndenød og nedsat fysisk aktivitet under arbejdet.

Borgeren oplyste, at symptomerne forsvandt efter skift til et nyt arbejde med lignende procedurer, men uden de samme arkivforhold. B forbund anførte i klagen, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse alene baserede sig på en undersøgelse fra 2009, og ønskede en tidligere undersøgelse fra 2006 inddraget.

Ankestyrelsen kunne ikke anerkende borgerens astma som en erhvervssygdom og fastholdt dermed Arbejdsskadestyrelsens afslag. Afgørelsen blev truffet principielt for at belyse kravene til anerkendelse af ikke-allergisk astma.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at sygdommen ikke havde udviklet sig som forventet ved udsættelse for et astmafremkaldende miljø på arbejdspladsen. Der blev lagt vægt på, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for en sammenhæng mellem ophold på arbejdspladsen og udløsning af astmaanfald eller symptomfrihed i arbejdsfri perioder.

• Manglende dokumentation: Det var ikke dokumenteret, at borgeren fik flere astmaanfald på arbejdspladsen end udenfor. Dette kunne have været dokumenteret via peakflowmålinger eller karakteristiske astmaanfald. Borgeren havde primært oplevet åndenød, ikke pibende/hvæsende vejrtrækning.
• Allergi: Selvom der blev fundet positive præcipiterende antistoffer mod skimmelsvamp, blev dette ikke anset for at være udtryk for allergi, men snarere for udsættelse.
• Fortegnelsen over erhvervssygdomme: Sygdommen astma og betingelserne for anerkendelse er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt E.8. For at en sygdom kan anerkendes, skal sygdomsbilledet stemme overens med den skadelige påvirkning og sygdommen, jf. Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme § 1, stk. 1. Dette var ikke tilfældet.
• Sygdomme uden for fortegnelsen: Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget. Dette skyldtes, at der ikke var medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem borgerens arbejde som konsulent og udvikling af astma, ligesom arbejdet ikke medførte en særlig risiko. For at en sygdom, der ikke er på fortegnelsen, kan anerkendes, skal der foreligge generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng, eller sygdommen skal udelukkende eller i overvejende grad være forårsaget af arbejdets særlige art, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 5, stk. 2. Der gælder et særligt beviskrav, hvor der ikke må være kvalificeret lægefaglig tvivl.

Ankestyrelsen bemærkede, at borgerens og forbundets oplysninger var inddraget, men de kunne ikke føre til et andet resultat, da den afgørende dokumentation for arbejdsrelaterede anfald manglede.