Afslag på adgang til tandlægeklinik med servicehund vurderet som ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at tandlægeklinikken havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5.

Nævnets vurdering af handicap og forskelsbehandling

Nævnet lagde til grund, at klageren på grund af sin PTSD-diagnose har et handicap i lovens forstand, da sygdommen medfører langvarige funktionsbegrænsninger. Ved at afvise klageren med henvisning til servicehunden, havde klinikken udøvet indirekte forskelsbehandling. Selvom begrundelsen om pladsmangel fremstod neutral, stillede den en person med behov for servicehund ringere end andre patienter.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet vurderede, at klinikken ikke havde løftet bevisbyrden for, at afvisningen var objektivt begrundet i et sagligt formål. Det blev ikke godtgjort, at det var nødvendigt at afvise klageren helt, eller at der var et rimeligt forhold mellem pladshensynet og den indgribende virkning for klageren.

"Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål, var nødvendig for at opnå formålet, og at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager."

Resultat og godtgørelse

Klageren blev tilkendt en godtgørelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 11.

Universitetet uddybede afslaget med følgende punkter:

• Forlænget tid gives kun i ganske få, særlige tilfælde ved meget svære funktionsnedsættelser.
• Eksempler på bevillinger inkluderer studerende, der er blinde, døve eller multihandicappede med behov for tekniske hjælpemidler eller respirator.
• ADHD og depression blev ikke anset for at være en tilstrækkelig svær funktionsnedsættelse i denne kontekst.
• Da forberedelsestiden er 20 minutter, ville en forlængelse kun udgøre 5 minutter, hvilket universitetet ikke mente ville ændre på muligheden for at danne sig et overblik over pensum.

Klagers argumentation

Klageren fastholdt, at det psykiske handicap medfører et langsommere arbejdstempo og behov for øget koncentration for at håndtere stress og angst i eksamenssituationen. Klageren anførte, at de interne regler og universitetets praksis udgjorde indirekte forskelsbehandling, da studerende med psykiske handicaps reelt er afskåret fra at opnå dispensation sammenlignet med studerende med fysiske handicaps.