Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en 26-årig filippinsk kvinde, der søgte om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin vært, som angiveligt var hendes biologiske moder. Værten, der er svensk statsborger, oplyste, at hun som spæd havde overladt ansøgeren til en veninde og efterfølgende mistet kontakten. Som følge heraf blev veninden registreret som moder på ansøgerens officielle fødselsattest.
Der blev i forbindelse med sagen fremlagt en privat DNA-undersøgelse, som med 99 % sandsynlighed indikerede et biologisk slægtskab mellem værten og ansøgeren. Spørgsmålet var herefter, om ansøgeren kunne anses for at være familiemedlem til en unionsborger under de lempelige EU-regler, eller om ansøgningen skulle behandles efter de almindelige regler i Udlændingeloven § 4.
Ansøgerens personlige forhold i Filippinerne blev ligeledes inddraget i vurderingen:
De juridiske tvistpunkter centrerede sig om dokumentationen for slægtskabet og vurderingen af ansøgerens incitament til at vende tilbage til Filippinerne efter visummets udløb.
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på visum. Nævnet vurderede indledningsvist, at ansøgeren ikke kunne betragtes som familiemedlem til en unionsborger, da den officielle fødselsattest anførte en anden kvinde som moder. Nævnet fandt, at DNA-undersøgelsen ikke kunne føre til et andet resultat, dels fordi myndighederne ikke havde sikret identiteten på de testede personer, og dels fordi den officielle fødselsattest har forrang.
Ved behandlingen efter de almindelige regler i Udlændingeloven § 4 fandt nævnet, at der var begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengen-området. Begrundelsen herfor var:
| Kriterium |
|---|
| Myndighedens vurdering |
|---|
| Slægtskab | Ikke dokumenteret pga. fødselsattest |
| Økonomisk bånd | Lavtlønnet arbejde, ingen fast tilknytning |
| Familiært bånd | Ingen børn eller ægtefælle i hjemlandet |
Da der hverken forelå ganske særlige grunde eller humanitære hensyn, var betingelserne for at meddele visum ikke opfyldt.
En del af håndbogsserien 'Forebyggelse af ekstremisme'.

Sagen omhandler en ansøgning om opholdstilladelse til en somalisk statsborger, der ønskede at blive sammenført med sin herboende moder i Danmark. Som led i sagens oplysning anmodede Udlændingestyrelsen ansøgeren og dennes søster om at deltage i en DNA-undersøgelse ved Den Danske Ambassade i Etiopien for at fastslå det biologiske slægtskab.
Ansøgeren mødte op på ambassaden i februar 2014, men meddelte her, at hun ikke ønskede at få foretaget en DNA-test. Hendes søster, der søgte om familiesammenføring på samme tidspunkt, indvilligede derimod i at få foretaget testen samme dag.
Den herboende moder (referencen) har fremsat forklaringer på, hvorfor ansøgeren nægtede at medvirke:
Integration - en udfordring for kommunerne.
Rapport til OECD om den seneste udvikling inden for migration og integration i Danmark.
Der blev desuden indsendt en somalisk fødselsattest som dokumentation for barnets identitet og relation til moderen. De juridiske spørgsmål i sagen kredser om, hvorvidt familieforholdet kan anses for godtgjort, når ansøgeren har afvist at medvirke til den tekniske bevisførelse.

Sagen omhandler to statsborgere fra Cameroun, der ansøgte om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlemme...
Læs mere
Sagen drejer sig om tre congolesiske statsborgere, født i henholdsvis 2000, 2002 og 2004, der ansøgte om opholdstilladel...
Læs mereLov om meddelelse af dansk indfødsret til 2.104 personer og genindførelse af håndtryk ved grundlovsceremoni