Højesteret afslog generhvervelse af førerret trods udløb af 10-årsperiode efter bestandig frakendelse på grund af ny spirituskørsel
Sagstype
Kendelse
Dato
12. august 2025
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Instans
Højesteret
Beskrivelse
Generhvervelse af førerretten før frakendelsestidens udløb, T var i februar 2001 frakendt førerretten for bestandig pga. spirituskørsel, T i marts 2023 på ny dømt for spirituskørsel, spørgsmål om førerretsfrakendelse ikke behandlet i byretten trods anklagemyndighedens påstand herom, førerretsfrakendelse for bestandig derfor fortsat gældende, skulle være ændret til førerretsfrakendelse i 10 år, T kunne ikke generhverve førerretten med henvisning til den særlige overgangsbestemmelse om ret til generhvervelse af førerretten 10 år efter seneste dom, hvor førerretten er frakendt for bestandig, ej heller grundlag for generhvervelse efter FÆL § 132, da der kun var forløbet 2 år og 5 mdr. siden dommen i marts 2023.
Sagen omhandler en anmodning om generhvervelse af førerretten fra en person, der i 2001 blev frakendt førerretten for bestandig efter flere domme for spirituskørsel. Siden den bestandige frakendelse er personen yderligere straffet adskillige gange for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.
Tiltaltes straffehistorik (uddrag)
| Domstidspunkt | Forseelse(r) | Sanktion(er) |
|---|---|---|
| 05-08-1992 | Spirituskørsel | 2 år og 6 mdrs. frakendelse |
| 17-02-1995 | Spirituskørsel | 8 års frakendelse |
| 23-03-1999 | Spirituskørsel | 10 års frakendelse |
| 20-02-2001 | Spirituskørsel | Frakendelse for bestandig |
| 23-03-2023 | Spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden | 50 dages betinget fængsel |
| 19-12-2024 | Kørsel i frakendelsestiden | 20 dages fængsel |
Tiltaltes påstande
Tiltalte krævede at få sin førerret tilbage. Forsvareren argumenterede for, at betingelserne i en overgangsregel fra 2005 var opfyldt, da der var gået mere end 10 år siden frakendelsen for bestandig i 2001. Tiltalte kunne derfor have fået førerretten tilbage i 2011, og den efterfølgende spirituskørsel i 2021 skulle ses i lyset af dette.
Forsvareren anførte videre, at et afslag var uproportionalt, og at tiltalte havde lagt sit alkoholmisbrug bag sig.
Anklagemyndighedens påstande
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af landsrettens afslag på generhvervelse. Anklageren henviste til, at sagen skulle bedømmes efter hovedreglen i Færdselsloven § 132, stk. 1, som kræver "ganske særlige omstændigheder".
Anklageren fremhævede, at tiltaltes gentagne overtrædelser, herunder en ny dom for spirituskørsel i 2023 for et forhold fra 2021, viste en manglende vilje og evne til at overholde færdselsloven. Overgangsreglen var ikke tiltænkt personer, der fortsatte med at begå ligeartet kriminalitet.
Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse og afslog dermed tiltaltes anmodning om at generhverve sin førerret, der var frakendt for bestandig i 2001.
Begrundelse for afgørelsen
Højesteret fandt, at den særlige overgangsregel i § 3, stk. 3, i lov nr. 363 af 24. maj 2005, som tiltalte påberåbte sig, ikke fandt anvendelse. Reglen giver mulighed for generhvervelse efter 10 år, men Højesteret fastslog, at det ikke kunne have været lovgivers hensigt, at reglen skulle gælde for en person, der – som tiltalte – begår ny spirituskørsel, inden der ansøges om generhvervelse.
Spørgsmålet om generhvervelse skulle derfor vurderes efter den almindelige bestemmelse i Færdselsloven § 132. Højesteret tiltrådte landsrettens vurdering af, at der ikke forelå sådanne "ganske særlige omstændigheder", som kunne begrunde en generhvervelse.
Der blev lagt vægt på:
- Den korte tid (ca. 2,5 år) siden tiltaltes seneste dom for spirituskørsel i 2023.
- At tiltalte adskillige gange siden den bestandige frakendelse var dømt for kørsel i frakendelsestiden, senest i 2024.
Selvom Højesteret bemærkede, at frakendelsen for bestandig ved en fejl ikke var blevet ændret til en 10-årig frakendelse ved dommen i 2023, ændrede dette ikke på det endelige resultat vedrørende generhvervelsen.
Lignende afgørelser
