Afslag på tortgodtgørelse efter frivillig seksuel aktivitet med alvorlig legemsbeskadigelse

Denne sag omhandler et erstatningskrav i forbindelse med en hændelse, hvor en person pådrog sig alvorlige fysiske skader under et aftalt seksuelt møde. Sagen rejser principielle spørgsmål om retten til godtgørelse for personlig krænkelse, når frivillige aktiviteter medfører uforudsete og livstruende følger.

Sagsforløb og de faktiske omstændigheder

Ansøgeren og skadevolderen havde forud for deres møde i en sexbiograf korresponderet indgående om de seksuelle aktiviteter, de ønskede at gennemføre. Under selve mødet foretog skadevolderen penetration af ansøgerens endetarm med både sin arm og en dildo.

Hændelsen resulterede i, at ansøgeren pådrog sig en alvorlig læsion på endetarmen. Skaden var så omfattende, at ansøgeren få dage senere måtte indlægges på hospitalet i en tilstand, der blev vurderet som potentielt livsfarlig.

Straffesagens forudgående behandling

I den forudgående straffesag tog retten stilling til de faktiske omstændigheder omkring samværet. Retten lagde vægt på følgende punkter:

• Aktiviteterne skete i fællesskab og efter forudgående aftale.
• De seksuelle handlinger lå ikke ud over det, ansøgeren på forhånd havde givet samtykke til.
• Det blev ikke fundet bevist, at skadevolderen under mødet blev klar over, at ansøgeren var kommet til skade.

Skadevolderen blev i straffesagen fundet skyldig i uagtsom betydelig legemsbeskadigelse. På baggrund af denne dom søgte ansøgeren efterfølgende Erstatningsnævnet om godtgørelse for svie og smerte samt tortgodtgørelse i medfør af Erstatningsansvarsloven § 26.

Erstatningsnævnet traf afgørelse om at afslå ansøgerens anmodning om godtgørelse for tort i medfør af Erstatningsansvarsloven § 26.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet lagde ved sin afgørelse afgørende vægt på, at de seksuelle aktiviteter mellem parterne havde været frivillige. Selvom hændelsen fik alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, fandt nævnet, at disse følger ikke i sig selv kunne begrunde en tilkendelse af tortgodtgørelse.

Nævnet vurderede desuden, at betingelserne for krænkelsesgodtgørelse ikke var opfyldt af følgende årsager:

• Mangel på forsæt: Der var ikke tale om et forsætligt angreb på ansøgerens person, hvilket er en forudsætning for godtgørelse efter denne bestemmelse.