Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En sælger af en ejendom klagede over en tilstandsrapport fra 2004, som de mente indeholdt fejl. Sælgeren ønskede derfor ikke at betale for rapporten og anførte, at de først modtog den tæt på udløbsdatoen, hvilket forhindrede en rettidig reklamation. Sælgeren mente desuden, at de forkerte anmærkninger kunne have påvirket potentielle købere negativt og henviste til en nyere, korrigeret tilstandsrapport fra 2005.
Sagen involverede en tvist om, hvem der var ansvarlig for betalingen af tilstandsrapporten. Sælgeren hævdede, at rapporten var bestilt af og faktureret til ejendomsmægleren, og at de derfor ikke havde et mellemværende med den bygningssagkyndige. Den bygningssagkyndiges advokat havde indbragt sagen for retten, som havde udsat sagen i afventning af Ankenævnets afgørelse.
Det fremgik af sagens dokumenter, at fakturaen oprindeligt var stilet til sælger c/o ejendomsmægleren. Af formidlingsaftalen med ejendomsmægleren fremgik det, at sælger skulle refundere ejendomsmæglerens udlæg til tilstandsrapport, hvis mægleren havde fuldmagt til at rekvirere denne. Da kommissionsaftalen med mægleren ophørte, blev fakturaen fremsendt direkte til sælgeren.
Den indklagede bygningssagkyndige anførte, at forskellene mellem den oprindelige rapport og den nye rapport fra 2005 var minimale og forventelige, da to forskellige personer havde vurderet ejendommen. Det blev desuden påpeget, at en sælger skal kunne dokumentere at have lidt et økonomisk tab som følge af oplysningerne i en tilstandsrapport for at kunne gøre et erstatningsansvar gældende.
Ankenævnet afviste at behandle sagen, da den blev anset for bevismæssigt uegnet til nævnets skriftlige sagsbehandlingsform.
Nævnets afgørelse var baseret på to centrale punkter:
Sagen blev afvist i henhold til nævnets egne regler, jf. reglernes § 2, stk. 2. Det indbetalte klagegebyr blev returneret, og en kopi af afgørelsen blev sendt til retten, hvor betalingssagen verserede.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort årets sidste sager, som dækker alt fra problematiske udbetalinger til datterens konto og fejlagtige udbetalinger til tvister om flytteopgørelser og målerstande.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende aldersafskrivning på et sommerhustag under en ejerskifteforsikring med basisdækning.
Sommerhuset, der er genstand for tvisten, er et brugt sommerhus, som blev flyttet til grunden i 2010 og efterfølgende efterisoleret og moderniseret. Klageren overtog ejendommen den 1. oktober 2018 baseret på en tilstandsrapport fra 23. juli 2018, som angav "Opført år 2010" for sommerhuset. Den 21. september 2022 anmeldte klageren en skade på taget, hvor rygningsplader revnede, og tagplader var afskallet og mørnet.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
Nævnet har på et møde i februar 2022 behandlet en række sager, og nævnet har i den forbindelse besluttet at publicere to af sagerne fra mødet på nævnets hjemmeside.
Forsikringsselskabets taksator anerkendte skaden som dækningsberettiget, og taget skulle udskiftes. Ved nærmere undersøgelse kontaktede klageren producenten, som på baggrund af tagpladernes serienummer oplyste, at tagpladerne var produceret i 1998. Dette betød, at tagpladerne var 24 år gamle på skadetidspunktet.
Klagerens påstand: Klageren var utilfreds med selskabets erstatningsopgørelse og afskrivning på taget. Klageren anførte, at tilstandsrapporten angav, at husets tag var oplagt som nyt i 2010, og at selskabet derfor skulle lægge denne alder til grund for erstatningsberegningen. Klageren mente, at det i sig selv udgjorde en skade, at taget var væsentligt ældre end anført i tilstandsrapporten. Klageren argumenterede for, at sælgeren havde tilbageholdt oplysninger, og at den byggesagkyndige havde begået fejl ved ikke at notere forhold om det markant ældre tag og skaderne herpå. Klageren ønskede fuld dækning og mente, at selskabet herefter skulle rette et krav mod den byggesagkyndige eller sælgeren. Klageren henviste til, at "lovregler bag ejerskifteproduktet" og Ankenævnets praksis burde medføre dækning af sådanne forhold.
Forsikringsselskabets påstand: Selskabet fastholdt, at aldersafskrivningen var sket med udgangspunkt i tagpladernes faktiske alder, som var ubestridt fra 1998. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 22 og 24, afskrivningstabel I for eternitskiftertagplader uden asbest, som medførte en erstatning svarende til 37 % af udbedringsudgiften for 24 år gamle plader. Selskabet anførte, at de alene var forpligtet i overensstemmelse med den indgåede forsikringsaftale og ikke hæftede generelt for fejl begået af sælger eller bygningssagkyndige. Selskabet betragtede klagerens forventninger som "skuffede forventninger" og ikke en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand.
Sagen inkluderede følgende dokumentation:
Det fremgik af byggesagen og energimærkningen, at sommerhuset var en ældre bygning, der var flyttet til grunden og derefter moderniseret. Dette understøttede selskabets argument om tagpladernes faktiske alder. Forsikringsbetingelserne specificerede, at erstatning som udgangspunkt beregnes som nyværdi, medmindre bygningsdelen er omfattet af afskrivningstabellerne, hvor der foretages fradrag baseret på alder. For eternitbølgeplader uden asbest angav tabel I en erstatning på 37 % for plader, der var 24 år gamle.

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager over Dansk Boligforsikring A/S' afvisning af at dække udgifter til ...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (via Frida Forsikring Agentur A/S) vedrørend...
Læs mere