Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en canadisk statsborger, der søgte om familiesammenføring i Danmark med sin herboende søn, som har været dansk statsborger siden 1989. Ansøgeren baserede sin anmodning på et ønske om at blive passet og plejet af sin søn i Danmark som følge af tiltagende helbredsproblemer og tabet af sin ægtefælle i 2015.
Sagens faktiske omstændigheder belyser et langvarigt adskilt forløb mellem mor og søn:
Ansøgeren anførte, at hun led af gigt- og hjertesygdomme, modtog omfattende medicinsk behandling og var blevet sengeliggende efter et fald. Hun argumenterede for, at hun ikke længere var selvhjulpen og ikke havde mulighed for at blive passet i Canada. Hendes søn havde i en periode understøttet hende økonomisk gennem pengeoverførsler for at sikre hendes forsørgelse i hjemlandet.
Det centrale juridiske spørgsmål var, om ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1, herunder om der forelå en så stærk tilknytning til Danmark eller et sådant afhængighedsforhold til sønnen, at et afslag ville stride mod internationale forpligtelser.
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1.
Nævnet fandt, at ansøgeren ikke havde opnået en tilknytning til Danmark, der kunne begrunde en tilladelse. Selvom hun tidligere havde opholdt sig i landet, vægtede nævnet højt, at hun frivilligt havde afbrudt dette ophold to gange for at flytte tilbage til Canada. Der sås ikke at foreligge en særlig tilknytning mellem ansøgeren og sønnen ud over det normale slægtskabsforhold, især da de ikke havde boet sammen i 35 år, og sønnen for længst havde stiftet egen familie.
Nævnet lagde vægt på følgende punkter vedrørende ansøgerens situation:
| Tema |
|---|
| Vurdering |
|---|
| Forsørgelse | Den økonomiske støtte fra sønnen kunne fortsætte uafhængigt af opholdssted. |
| Husstand | Ansøgeren havde boet med sin ægtefælle indtil 2015 og var dermed ikke en integreret del af sønnens husstand. |
| Helbred | Gigt, hjertesygdomme og følger efter fald blev anset som aldersbetingede lidelser, der ikke i sig selv giver ret til ophold. |
| Behandling | Ansøgeren blev henvist til at modtage nødvendig behandling i sit statsborgerland, Canada. |
Nævnet vurderede, at afgørelsen ikke var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Nævnet bemærkede, at beskyttelsen af familieliv primært omfatter kernefamilien (forældre og mindreårige børn). Da der ikke var påvist et ganske særligt afhængighedsforhold, og da familielivet kunne vedligeholdes gennem besøg og digital kontakt, var et afslag ikke uproportionalt.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Flygtningenævnet
Sagen omhandler en 60-årig pakistansk kvinde, der har ansøgt om opholdstilladelse i Danmark med henvisning til sin herboende voksne søn. Sønnen er dansk statsborger og blev født i 1986. Han boede i Pakistan de første 16 år af sit liv, hvorefter han flyttede til Danmark i 2003.
Der er i sagen oplyst en række detaljer om parternes bopælsforhold gennem årene, som danner grundlag for vurderingen af deres indbyrdes tilknytning:
| Periode |
|---|
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Flygtningenævnet har efter kritik fra FN omstødt sin afgørelse og givet opholdstilladelse til en indisk kvinde, der frygtede æresrelateret vold.
| Ansøgers og søns bopælsforhold |
|---|
| 1986 - 2003 | Sønnen bor i Pakistan sammen med ansøgeren. |
| 2003 - 2007 | Sønnen bor i Danmark; ansøgeren bor i Pakistan. |
| 2007 - 2013 | Sønnen opholder sig i Sverige. |
| 2008 - 2013 | Ansøgeren og sønnen bor på samme adresse i Sverige hos ansøgerens datter. |
| 2012 - 2013 | Ansøgeren har selvstændig opholds- og arbejdstilladelse i Sverige. |
Ansøgerens ægtefælle afgik ved døden i 1989. Det er til støtte for klagen anført, at ansøgeren ikke længere er i stand til at bo alene, og at hun i en årrække er blevet forsørget økonomisk af sin herboende søn i samarbejde med hans brødre. Ansøgeren har gjort gældende, at der er genetableret et tæt familieliv under deres fælles ophold i Sverige, og at hun har behov for at bo hos sin søn i Danmark.
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, om der foreligger et sådant særligt afhængighedsforhold eller en tilknytning mellem den voksne søn og hans mor, at det kan berettige til en opholdstilladelse efter de ekstraordinære regler om familiesammenføring.
Denne sag vedrører en russisk statsborger, som søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på familiesammenføring m...
Læs mereDenne sag vedrører en ansøgning om opholdstilladelse fra en makedonsk statsborger født i 1936, der ønskede at blive fore...
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer, m.v.)
