Stadfæstelse af administrativ udvisning og toårigt indrejseforbud som følge af flerårigt ulovligt ophold

Sagen omhandler en israelsk statsborger, der i oktober 2014 blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold i Danmark. Vedkommende var indrejst i landet i december 2010 på et turistvisum og havde efterfølgende opholdt sig her uden fornøden tilladelse i næsten fire år.

Sagens faktiske baggrund

I løbet af det ulovlige ophold havde klageren boet sammen med en herboende samlever. Det fremgår af sagen, at parret bevidst havde valgt ikke at ansøge om familiesammenføring eller anden form for opholdstilladelse. Denne beslutning var baseret på en vurdering af, at de gældende krav i Udlændingeloven § 9 for at opnå tilladelse på baggrund af samliv ikke kunne opfyldes.

Politiets inddragelse og klagerens forklaring

Ved anholdelsen i 2014 afgav klageren forklaring til politiet og erkendte de faktiske omstændigheder omkring det ulovlige ophold. Sagsforløbet omfattede følgende punkter:

• Klageren bekræftede at have opholdt sig uafbrudt i Danmark siden december 2010 uden gyldigt visum eller opholdstilladelse.
• Klageren vedtog et bødeforelæg for overtrædelse af reglerne om ulovligt ophold.
• Der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt det langvarige ophold og relationen til samleveren udgjorde en hindring for udvisning.

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af klageren med et indrejseforbud gældende i to år.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet fandt, at betingelserne for udvisning i medfør af Udlændingeloven § 25b, stk. 1 og Udlændingeloven § 32, stk. 1 var opfyldt på tidspunktet for styrelsens afgørelse. Vurderingen byggede på flere centrale elementer:

• Manglende retsgrundlag for ophold: Da klageren aldrig havde søgt om opholdstilladelse og bevidst havde valgt at forblive ulovligt i landet, kunne det fire år lange ophold ikke danne grundlag for en berettiget forventning om at kunne udøve familieliv i Danmark.
• Eksisterende tilknytning til hjemlandet: Nævnet vurderede, at udvisningen ikke var særligt belastende, da klageren fortsat havde et netværk i Israel bestående af familie og venner, som vedkommende opretholdt daglig kontakt med.
• Personlige forhold: Der blev ikke fundet oplysninger om særlige helbredsmæssige eller personlige omstændigheder, der kunne gøre udvisningen uforholdsmæssig indgribende.