Genoptagelse og omvalg vedrørende virksomhedsordning som følge af ændret kapitalafkastsats

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2006, 2008 og 2009. Anmodningen skyldtes, at den offentliggjorte kapitalafkastsats, som klageren havde anvendt i virksomhedsordningen, var blevet nedsat til en korrekt sats i henhold til SKATs styresignal SKM 2011.810. Dette havde medført, at det hidtil overførte kapitalafkastbeløb fra virksomhedsordningen var for højt, hvilket resulterede i en forøget skattebetaling.

Klageren ønskede at korrigere det beregnede kapitalafkast og forhøje det opsparede overskud for de pågældende indkomstår. De ønskede ændringer var som følger:

SKAT afviste anmodningen med den begrundelse, at ændringer i opsparet overskud kun kan ske, hvis virksomhedens overskud ændres, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. SKAT mente ikke, at en ændret beregning af kapitalafkastet ændrede virksomhedens overskud, og at genoptagelsesadgangen i styresignal SKM 2011.810 derfor ikke omfattede overskudsdisponering.

Klagerens repræsentant fastholdt, at den ønskede ændring af overskudsdisponeringen var en afledt konsekvens af SKATs fejl ved fastsættelse af kapitalafkastsatsen. Det blev anført, at korrektioner i resultatdisponeringen i virksomhedsordningen hang uløseligt sammen med genoptagelsen af kapitalafkastberegningen. Repræsentanten henviste desuden til SKM 2014.502.SKAT, som ifølge repræsentanten tilkendegav en anden forståelse af rækkevidden af SKATs fejl, og at genoptagelse kunne ske, hvis den for høje kapitalafkastsats havde betydning for overskudsdisponeringen. Klageren ville have kunnet afpasse den personlige indkomst til topskattegrænsen, hvis den korrekte sats havde været kendt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2006, 2008 og 2009. Afgørelsen bygger på, at den forkert opgjorte kapitalafkastsats, som SKAT selv havde fastsat for højt, havde direkte betydning for klagerens overskudsdisponering i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten henviste til SKATs styresignal SKM 2011.810, som anfører, at genoptagelse af ansættelserne kan ske efter reglerne i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27, hvis den skattepligtige er stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Endvidere kan der anmodes om omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser er opfyldt.

SKAT havde afvist genoptagelse med henvisning til, at en ændring i overskudsdisponeringen kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. Landsskatteretten fandt dog, med henvisning til egne kendelser i SKM 2013.767 og SKM 2014.730, at ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.

Betingelserne for genoptagelse og omvalg blev anset for opfyldt, da den for høje kapitalafkastsats havde bevirket, at klageren havde betalt mere i skat, end hvis der var overskudsdisponeret med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Dette havde ført til uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren var derfor berettiget til genoptagelse af ansættelserne med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, samt selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30. Det blev dog præciseret, at omvalget kun kunne ske for de tilfælde, hvor der var en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger var tilladt, men faktiske hævninger og kapitalafkastgrundlagene kunne ikke ændres.