Genoptagelse af skatteansættelse efter ændret kapitalafkastsats

Sagen omhandlede en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009, da den offentliggjorte kapitalafkastsats for virksomhedsordningen var nedsat til en korrekt sats, jf. styresignal SKM 2011.810. Klageren ønskede at korrigere det hidtil overførte kapitalafkastbeløb og forhøje det opsparede overskud, hvilket ville medføre en nedsættelse af kapitalafkastet og en forøgelse af indkomsten til virksomhedsbeskatning for begge år.

SKAT afviste anmodningen med den begrundelse, at opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun kan ændres, hvis der sker ændringer i virksomhedens indkomst, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. SKAT mente, at en ændring i kapitalafkastet ikke ændrede virksomhedens resultatopgørelse, og at genoptagelsesadgangen i styresignalet SKM 2011.810 alene omfattede ændret beregning af kapitalafkastet, ikke overskudsdisponering.

Klagerens repræsentant fastholdt, at den ønskede ændring af overskudsdisponeringen var en afledt konsekvens af den for høje kapitalafkastsats, som SKAT havde fastsat. Det blev anført, at korrektioner i relation til resultatdisponeringen i virksomhedsordningen hang uløseligt sammen med genoptagelsen af beregningen af kapitalafkastet. Repræsentanten henviste til SKM 2014.502.SKAT og argumenterede for, at genoptagelse skulle ske, hvis den for høje kapitalafkastsats havde haft betydning for overskudsdisponeringen, hvilket var tilfældet, da en større andel var overført til kapitalindkomst fremfor opsparing. Klageren ville, hvis den korrekte sats havde været kendt, have kunnet afpasse den personlige indkomst til topskattegrænsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 samt til selvangivelsesomvalg. Dette skyldtes, at den forkert opgjorte kapitalafkastsats, som SKAT havde fastsat, havde haft betydning for klagerens overskudsdisponering i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten henviste til:

• SKM 2011.810, som anfører, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27, og at der kan anmodes om omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget.
• Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, hvor det blev fastslået, at ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. er omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.
• Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, som ligeledes gav tilladelse til ændret overskudsdisponering for at afpasse kapitalindkomst og personlig indkomst til topskattegrænsen.

Det blev anført, at hvis klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen kunne have omfattet et mindre kapitalafkast, og den personlige indkomst kunne være afpasset til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats havde således medført, at der var betalt mere i skat, og at der var truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren var derfor berettiget til genoptagelse af ansættelserne med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen. Det blev dog præciseret, at der alene kunne ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men ikke af de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår eller af kapitalafkastgrundlagene. Omvalg var kun muligt, hvor der var en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009.