Fuld skattepligt bevaret efter fraflytning til Schweiz på grund af sommerhus og livsinteresser

Sagen omhandler, hvorvidt en klagers fulde skattepligt til Danmark ophørte ved hans fraflytning til Schweiz den 12. januar 2003. SKAT og Skatteankenævnet fandt, at klageren fortsat var fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark for indkomstårene 2003-2007.

Klageren argumenterede for, at han reelt havde opgivet sin bopæl i Danmark og bosat sig i Schweiz. Han fastholdt, at hans sommerhus i Danmark ikke udgjorde en helårsbolig, og at en senere praksisændring herom ikke kunne anvendes med tilbagevirkende kraft. Desuden mente han, at hans direktions- og bestyrelsesposter i danske selskaber var af formel karakter. Han påstod også, at skatteansættelserne for 2003-2006 var forældede, da han ikke havde handlet groft uagtsomt.

SKAT fastholdt, at klageren havde bevaret en bopælsmulighed i Danmark, idet han som pensionist havde ret til at benytte sit sommerhus til helårsbebølse i henhold til planloven. Samtidig havde han bevaret stærke personlige og økonomiske interesser i Danmark, herunder familie, ejendomskøb og ledelsesposter, hvilket gjorde Danmark til hans centrum for livsinteresser. SKAT mente, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse korrekt om sin skattepligt, hvorfor fristen for genoptagelse var forlænget.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse og fandt, at klageren fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende her i landet i perioden 2003-2007.

Skattepligt og dobbeltdomicil

I henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, er personer med bopæl i Danmark fuldt skattepligtige. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at hans bopæl i Danmark var opgivet.

Selvom klageren opgav sin hidtidige helårsbolig, ejede han ved fraflytningen et sommerhus, som han havde ejet siden 1987. Da han var pensionist, havde han en personlig ret til at benytte sommerhuset til helårsbebølse i henhold til Planloven § 41, stk. 1. Dette udgjorde en bopælsmulighed, som var tilstrækkelig til at opretholde den fulde skattepligt. Retten afviste, at dette var en praksisændring, men anså det som en udfyldning af gældende praksis.

En samlet vurdering viste desuden, at klageren ikke havde til hensigt at bosætte sig varigt i Schweiz. Dette blev underbygget af:

• Retten til at benytte sommerhuset som helårsbolig.
• Køb af en projektlejlighed i Danmark ca. et år før fraflytningen, med overtagelse kort tid efter.
• Køb af en helårsbolig i Danmark mindre end to år efter fraflytningen.
• At boligen i Schweiz tidligere havde været anvendt som feriebolig.

Da klageren også var skattepligtig i Schweiz, opstod en dobbeltdomicilsituation. Afgørelsen om skattemæssigt hjemsted skulle træffes efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4. Retten fandt, at klagerens centrum for livsinteresser forblev i Danmark, baseret på:

• Økonomiske forbindelser: Ejerskab af flere ejendomme i Danmark, ejerskab af aktiekapitalen i [virksomhed3] A/S, og adskillige bestyrelses- og direktionsposter i danske selskaber samt betydelige pensionsudbetalinger fra Danmark.
• Personlige forbindelser: To ud af tre børn og fem ud af seks børnebørn boede i Danmark.

Ugyldighed og forældelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2003-2006 var opfyldt. Det kræver forsæt eller grov uagtsomhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten vurderede, at klagerens undladelse af at selvangive som fuldt skattepligtig var mindst groft uagtsom. Det måtte have stået klageren klart, at han opretholdt sin bopæl og sit centrum for livsinteresser i Danmark på grund af kombinationen af bopælsmulighederne (sommerhus og projektlejlighed) og hans omfattende erhvervsmæssige engagementer.

Reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt, da SKAT først modtog det fornødne materiale fra november 2010 og varslede ændringen i marts 2011.

Klagerens påberåbelse af forventningsprincippet blev afvist. SKATs passive modtagelse af selvangivelser som begrænset skattepligtig udgjorde ikke en aktiv, bindende stillingtagen til hans skattepligtsforhold.