Negativt privatforbrug og mangelfuld bogføring førte til skønsmæssig momsforhøjelse

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af et momstilsvar for en enkeltmandsvirksomhed. Forhøjelsen blev foretaget af SKAT, efter at en politiransagning hos virksomhedsejeren afslørede et kontantbeløb på 347.500 kr., som han i første omgang betegnede som "sorte penge".

SKAT udarbejdede en privatforbrugsopgørelse for husstanden, som viste et negativt privatforbrug på -417.523 kr. for indkomståret 2009. Beregningen var baseret på de selvangivne indkomster, formueændringer samt de fundne kontanter og en privat huslejeudgift på 240.000 kr.

På baggrund af det store negative privatforbrug og et mangelfuldt regnskab, der bl.a. manglede daglige kasseafstemninger, tilsidesatte SKAT virksomhedens regnskab og foretog en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen. Dette resulterede i en forhøjelse af virksomhedens overskud med 454.200 kr. og en deraf følgende forhøjelse af momstilsvaret med 113.550 kr.

Klagerens argumenter

Klageren afviste SKATs forhøjelse og gjorde gældende, at:

• De 347.500 kr. ikke var sorte penge, men stammede fra lovlige kilder: 100.000 kr. var tilbagebetaling af et lån til en ven, en del var ægtefællens opsparing fra Tyrkiet, og resten var personlig opsparing.
• SKAT havde fejlagtigt medregnet den fulde husleje på 240.000 kr. som en privat udgift, da en del af ejendommen var udlejet, hvilket genererede lejeindtægter.
• Regnskabet var tilstrækkeligt, og fraværet af en kassebeholdning skyldtes risiko for tyveri.

SKATs og Landsskatterettens vurdering

Både SKAT og Landsskatteretten fandt klagerens forklaringer og dokumentation for pengenes oprindelse utilstrækkelige. Der forelå intet gældsbrev for lånet, og påstanden om ægtefællens opsparing var udokumenteret og modsagt af hendes egen forklaring til politiet. Ligeledes var de påståede lejeindtægter ikke blevet selvangivet, og det efterfølgende fremlagte ejendomsregnskab blev anset for upålideligt.

Da regnskabet ikke opfyldte kravene i Bogføringsloven og Momsloven § 55, og da privatforbruget var urealistisk lavt, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse jf. Skattekontrollovens § 5, stk. 3. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret med 113.550 kr.

Begrundelse for skønsmæssig ansættelse

Retten fandt, at virksomhedens regnskab var mangelfuldt og ikke levede op til kravene i lovgivningen, herunder Momsloven § 55 og bogføringsloven. Det blev konstateret, at der ikke var foretaget effektive, daglige kasseafstemninger, hvilket er et grundlæggende krav. Klagerens forklaring om, at der af sikkerhedsmæssige årsager ikke var en fysisk kassebeholdning, ændrede ikke på, at regnskabsgrundlaget var utilstrækkeligt.

På denne baggrund var SKAT berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Vurdering af privatforbrug og formue

Landsskatteretten tiltrådte SKATs privatforbrugsopgørelse, som viste et negativt forbrug på -417.523 kr. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort oprindelsen af det kontante beløb på 347.500 kr., som politiet fandt.

• Lån fra ven: Påstanden om et tilbagebetalt lån på 100.000 kr. blev afvist, da der manglede lånedokumentation eller anden bevis for gældsforholdet.
• Ægtefællens formue: Forklaringen om, at en del af pengene stammede fra ægtefællens opsparing i Tyrkiet, blev anset for udokumenteret. Ægtefællens egen forklaring til politiet modsagde desuden klagerens påstand.

Da klageren ikke kunne redegøre for, hvor midlerne til at dække det store negative privatforbrug kom fra, var det berettiget at anse dem for at stamme fra udeklareret omsætning i virksomheden.

Vurdering af lejeindtægter

Klagerens påstand om, at lejeindtægter fra ejendommen på [adresse2] skulle modregnes i privatforbruget, blev afvist. Lejeindtægterne var ikke blevet medregnet i den skattepligtige indkomst, som de skulle i henhold til Statsskatteloven § 4. Desuden blev det fremlagte ejendomsregnskab anset for upålideligt, da det var udarbejdet sent og indeholdt oplysninger, der var i modstrid med tidligere indsendte regnskaber.

Konklusion

Sammenfattende fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at SKATs skønsmæssige ansættelse var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Derfor blev SKATs afgørelse stadfæstet.