Fuld skattepligt anset for bevaret trods proforma fraflytning til Malaysia

Sagen omhandler en klager, der hævdede, at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2003, da han meldte flytning til Malaysia. Formålet var at opnå skattefritagelse for udbetalinger fra en betydelig ratepension. Forud for flytningen fik han en bindende forhåndsbesked, der bekræftede skattepligtens ophør under visse forudsætninger, herunder at han blev skilt og ikke havde bopæl til rådighed i Danmark.

Klageren blev separeret og senere skilt fra sin ægtefælle, men SKAT fandt, at der var tale om en proforma-handling. En efterfølgende ransagning og straffesag afslørede, at klageren fortsat havde en stærk tilknytning til Danmark, bevarede bopæl på sin tidligere ægtefælles adresse, og at parret fortsat havde et tæt økonomisk og personligt fællesskab, herunder omfattende fælles rejseaktivitet. Klageren blev idømt fængsel for groft skattesvig.

SKAT anså på denne baggrund klageren for fortsat fuldt skattepligtig til Danmark i årene 2003-2011, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, da fraflytningen var fiktiv, og han havde bevaret bopæl og centrum for livsinteresser i Danmark. Klageren gjorde en række formelle indsigelser gældende, herunder at SKATs afgørelser var ugyldige på grund af manglende høring, forkerte fremsendelsesprocedurer og manglende begrundelse for ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at klageren reelt havde bevaret sin bopæl i Danmark og dermed sin fulde skattepligt. Alle klagerens formelle indsigelser blev afvist.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten opdelte sin afgørelse i en materiel og en formel del.

Materiel afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren havde bevaret sin fulde skattepligt til Danmark i de pågældende indkomstår fra 2003 til 2011 i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Retten lagde afgørende vægt på følgende punkter:

• Bevisbedømmelse fra straffesag: Retten henviste til den bevisbedømmelse, der blev foretaget i straffesagen, hvor klageren blev dømt for groft skattesvig ved Retten i [by3]s dom af 7. maj 2013. Dommen fastslog, at klageren reelt havde opretholdt sin bopæl i Danmark.
• Reel bopæl i Danmark: På baggrund af sagens oplysninger blev det lagt til grund, at klageren reelt opretholdt sin bopæl i Danmark.
• Hensigt: Klagerens dispositioner, herunder skilsmissen og fraflytningen, blev anset for alene at have til hensigt at undgå dansk beskatning af hans ratepension. Retten fandt, at han ikke havde en reel intention om at bosætte sig varigt uden for Danmark eller at ophæve samlivet med sin ægtefælle.

Formelle afgørelser

Landsskatteretten afviste alle klagerens formelle indsigelser:

• Ekstraordinær genoptagelse: Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2003-2008 var opfyldt. Retten fandt, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt havde givet urigtige oplysninger, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT havde overholdt reaktionsfristen på seks måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da fristen løb fra ransagningstidspunktet den 21. december 2011.
• Begrundelsesmangler: Retten fandt ikke, at afgørelsen var ugyldig på grund af manglende begrundelse. Selvom den specifikke bestemmelse i § 27, stk. 1, nr. 5 ikke var nævnt, kunne klageren ikke være i tvivl om grundlaget for genoptagelsen, da SKAT havde betegnet fraflytningen som "fiktiv", hvilket indebar en anklage om mindst grov uagtsomhed.
• Manglende høring (2011): Klagerens advokat havde modtaget og svaret på SKATs forslag til afgørelse for 2011. Dermed var høringspligten i henhold til Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1 opfyldt.
• Manglende fremsendelse af afgørelser: Retten fastslog, at SKAT havde handlet korrekt ved at sende afgørelserne til klagerens advokat, som repræsenterede ham i skattesagen. Der er ikke krav om, at afgørelsen sendes til både parten og repræsentanten.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse for alle årene.