Afgørelse om brugtmomsordning for handel med brugte varer

Sagen omhandler en virksomheds anvendelse af brugtmomsordningen ved køb og salg af brugte varer, primært porcelæn, sølv og mindre indbogenstande. SKAT havde ikke godkendt virksomhedens brug af ordningen og forhøjet salgsmomsen for 2010 med 304.416 kr., da de mente, at virksomheden ikke opfyldte regnskabskravene for brugtmomsordningen, især vedrørende skelnen mellem den individuelle metode og samlemetoden.

Virksomheden, drevet af indehaveren siden 2007, køber varer fra private og andre handlende og sælger dem fra butik, internet og markeder. I 2010 foretog virksomheden 344 køb, hvoraf 302 var samlekøb og 42 var individuelle køb. Virksomheden anvendte samlemetoden ved køb, hvor en samlet pris blev givet for en mængde forskellige varer, hvilket ifølge virksomheden er almindelig kutyme i branchen. Virksomheden førte et LOT-nummer for hver vare, primært af hensyn til politiets krav vedrørende hælervarer og intern økonomistyring. Disse LOT-opgørelser specificerede køb ned til den enkelte vare og beregnede en gennemsnitspris, selvom dette var en fiktiv beregning, der ikke blev brugt til afregning.

SKAT's argumentation

SKAT argumenterede for, at virksomheden hovedsageligt foretog køb og salg af individuelle varer, og at den individuelle metode derfor skulle anvendes, jf. Momsloven § 70, stk. 1. De påpegede, at selvom varer blev specificeret på købsbilag, var der ikke ført separate regnskaber for den individuelle metode og samlemetoden, hvilket er et krav, hvis begge ordninger anvendes. SKAT henviste til Momsbekendtgørelsen § 93 og Momsbekendtgørelsen § 92, stk. 4 vedrørende manglende dokumentation for køb fra private, herunder manglende adresse, navn eller underskrift på visse bilag. SKAT konkluderede, at da regnskabskravene ikke var opfyldt, kunne brugtmomsordningen ikke anvendes, og der skulle beregnes salgsmoms af hele omsætningen.

Virksomhedens argumentation

Virksomheden påstod, at momstilsvaret skulle nedsættes til 0 kr., da brugtmomsordningen kunne anvendes. De fremførte, at:

• LOT-opgørelserne var en intern 'mellemstation' til politiets krav og ikke en del af det reelle bogføringsgrundlag for momsafregning.
• Det var yderst sjældent, at der foretoges køb af enkeltvarer, og at kvalitetsforskelle gjorde det umuligt at fastsætte en stykpris for samlekøb.
• SKAT's konklusion om, at Momsloven § 70, stk. 1 skulle anvendes, var forkert, da den kun var relevant for de få individuelle køb.
• SKAT's egen vejledning tillod at føre ét regnskab for varer under brugtmomsordningen, og virksomheden havde handlet i tillid hertil.
• Det var praksis i andre brancher (f.eks. bilforhandlere, jf. SKM2007.825.BR), at SKAT først gav en vejledning og henstilling om at indrette bogholderiet korrekt fremadrettet, frem for at tilsidesætte hele opgørelsesmetoden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKAT's afgørelse og godkendte, at virksomheden kunne anvende brugtmomsordningen. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en række overvejelser vedrørende momslovens og momsbekendtgørelsens bestemmelser samt SKAT's egen vejledning.

Landsskatteretten lagde til grund, at:

• Virksomhedens købsbilag indeholdt de nødvendige oplysninger om købers navn, adresse, CPR-nr. og underskrift, jf. Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1.
• Virksomhedens salgsbilag opfyldte kravet om, at fakturaer skulle være forsynet med oplysninger om, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer og uden momsfradrag for køber, jf. Momsbekendtgørelsen § 92, stk. 3.
• Virksomheden både købte og solgte varer som enkeltkøb/salg og samlekøb/salg, jf. Momsloven § 70, stk. 1 og Momsloven § 70, stk. 5.
• Virksomheden havde udarbejdet et regnskab i forbindelse med opgørelse af brugtmomsen, jf. Momsbekendtgørelsen § 93, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden havde fulgt retningslinjerne i SKAT's vejledning vedrørende brugtmoms, som angav, at virksomheder kun skulle føre ét regnskab for varer under brugtmomsordningen. Virksomheden måtte kunne støtte ret på denne vejledning, som den havde disponeret i tillid til. Det blev også bemærket, at virksomhedens regnskabsgrundlag var indrettet således, at det ville have været muligt at udfærdige separate regnskaber for den individuelle metode og samlemetoden, hvis SKAT havde udstedt et påbud herom, jf. Momsbekendtgørelsen § 93, stk. 7.

SKAT's argument om, at der skulle føres to separate regnskaber, hvis begge metoder anvendes, blev afvist, da SKAT's egen vejledning tillod ét regnskab. Endvidere fremgik det ikke af SKAT's afgørelse, hvilke bilag der manglede oplysninger om køber, og virksomhedens køb af varer skete ikke hovedsageligt som individuelle køb, som anført af SKAT.

På denne baggrund kunne virksomheden opgøre moms i overensstemmelse med de allerede foretagne angivelser, og den påklagede afgørelse blev nedsat til 0 kr.