Genoptagelse af skatteansættelse vedrørende kapitalafkast og opsparet overskud i virksomhedsordning – SKM2011.810

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud i virksomhedsordningen. Anmodningen blev fremsat på baggrund af SKATs styresignal SKM2011.810.SKAT, som anerkendte, at kapitalafkastsatsen gennem en årrække var blevet beregnet for højt.

Baggrund for styresignalet

SKAT havde opgjort kapitalafkastsatsen på et forkert grundlag, hvilket resulterede i en for høj sats for perioden 2000-2010 (undtagen 2007). Styresignalet fastslog, at denne fejl udgjorde en praksisændring, der gav adgang til genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 7. Genoptagelse skulle dog kun ske, hvis den skattepligtige var blevet stillet dårligere som følge af den for høje sats. Et specifikt eksempel på en sådan ugunstig situation var "tvangshævning af kapitalafkastet som følge af, at der indgår finansielle aktiver i kapitalafkastgrundlaget".

Forskellen mellem den offentliggjorte og den korrekte sats fremgik af følgende oversigt:

Klagerens anmodning og SKATs afslag

Klageren havde i 2010 selvangivet et kapitalafkast på 939.952 kr. baseret på en 4 % sats, hvilket medførte en tvangshævning af kapitalafkastet grundet finansielle aktiver, jf. Virksomhedsskatteloven § 4. Med den korrekte sats på 2 % ville tvangshævningen have været 469.976 kr., og klageren ønskede at opspare det resterende beløb i virksomhedsordningen for at minimere topskatten. SKAT afviste genoptagelsen med den begrundelse, at en ændring af kapitalafkastet ikke medførte en ændring i virksomhedens indkomst, hvilket SKAT mente var en forudsætning for at ændre opsparet overskud og hensættelse til senere hævning efter Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. SKAT henviste til, at styresignalet ikke omfattede overskudsdisponering.

Klagerens argumenter

Klageren argumenterede for, at SKATs fortolkning af Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1 var for indskrænkende. Klageren fremhævede, at styresignalet selv anerkendte, at den forkerte sats var en praksisændring omfattet af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 7, og at tvangshævning af kapitalafkast var nævnt som et eksempel på en situation, hvor genoptagelse var berettiget. Klageren mente, at dette eksempel kun gav mening, hvis der samtidig var adgang til at ændre overskudsdisponeringen, da formålet var at undgå ugunstige skattemæssige konsekvenser af tvangshævningen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud.

Landsskatteretten bemærkede, at SKATs styresignal SKM2011.810.SKAT udtrykkeligt angav, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen gav adgang til genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27, især for skattepligtige, der var stillet dårligere. Tvangshævning af kapitalafkast på grund af finansielle aktiver var specifikt nævnt som et sådant tilfælde.

Landsskatteretten anerkendte SKATs fortolkning af Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1, hvorefter genoptagelse af overskudsdisponeringen kun kan ske, hvis der sker en ansættelsesændring af virksomhedens skattepligtige overskud, hvor overskuddet konkret forhøjes eller nedsættes. Da en ændring af kapitalafkastet ikke ændrer virksomhedens samlede skattepligtige overskud, var der ikke hjemmel til genoptagelse direkte efter denne bestemmelse.

Imidlertid fandt Landsskatteretten, at Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1 ikke udelukker anvendelsen af den generelle omvalgsbestemmelse i Skatteforvaltningsloven § 30, stk. 1. Dette blev understøttet af lovforarbejderne til Skatteforvaltningsloven § 30 (tidligere skattestyrelseslovens § 37 D) og Skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg, som fastslog, at denne bestemmelse gælder ved siden af særregler i skattelovgivningen.

Landsskatteretten konkluderede, at betingelserne for omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30 var opfyldt, da:

• SKATs forkerte beregning af kapitalafkastsatsen havde betydning for klagerens valg af overskudsdisponering.
• Valget som følge heraf havde fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser, idet en for høj kapitalafkastsats havde medført for høje tvangshævninger i medfør af Virksomhedsskatteloven § 4.

Derfor skulle klageren tillades at få genoptaget ansættelsen med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 26, således at tvangshævningerne nedsættes, og der gives samtidigt tilladelse til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen.