Succession i ejendomsavance ved overdragelse af landbrugsejendom mellem søskende

Sagen omhandlede en klagers anmodning om bindende svar vedrørende succession i ejendomsavance i henhold til Kildeskatteloven § 33 C, stk. 1 ved køb af broderens ideelle andel af en landbrugsejendom. SKAT havde oprindeligt besvaret spørgsmålet med "ja, dog bortset fra stuehuset", idet de mente, at stuehuset udgjorde mere end 50 % af den ikke-erhvervsmæssige del af avancen baseret på salgssummen.

Sagens baggrund

Klageren og dennes bror drev et økologisk landbrug i interessentskab, som omfattede tre ejendomme. De ønskede at ophøre med interessentskabet, hvor klageren skulle købe broderens andel af ejendommen [adresse1], som var en bebygget landbrugsejendom med et stuehus og en driftsbygning. Ejendommens jordarealer og driftsbygningen havde været bortforpagtet til tredjemand siden 1987.

SKATs argumentation

SKAT anerkendte, at bortforpagtning af landbrugsjord i almindelighed er selvstændig erhvervsvirksomhed. Dog mente SKAT, at da stuehuset udgjorde ca. 68 % af afståelsessummen og 93 % af den beregnede avance, kunne der ikke succederes i stuehuset, men kun i landbrugsjorden og driftsbygningerne. Dette var baseret på en fortolkning af Kildeskatteloven § 33 C, hvorefter der kun kan succederes i hele ejendomsavancen, hvis mere end 50 % af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at spørgsmålet skulle besvares med "ja" for hele ejendommen. Argumentet var, at den erhvervsmæssige andel skulle opgøres ud fra den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og bebølse, som anført i Kildeskatteloven § 33 C, stk. 1. Ifølge den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2010 udgjorde stuehuset 2.010.000 kr. ud af en samlet ejendomsværdi på 5.500.000 kr., hvilket svarer til 36,5 %. Dermed var den erhvervsmæssige del (jord og driftsbygning) over 50 %.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten lagde til grund, at ejendommens jordtilliggende og driftsbygningen var bortforpagtet i hele indkomståret 2012, og at der var aftalt succession ved overdragelsen af broderens ideelle andel af ejendommen til klageren i 2012.

Retten fandt, at:

• Bortforpagtningen af ejendommens jordtilliggende samt driftsbygningen til landbrugsformål måtte anses for erhvervsmæssig virksomhed.
• Det i henhold til ordlyden af Kildeskatteloven § 33 C, stk. 1 er den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og bebølse, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, hvor stor en del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.
• Pr. 1. oktober 2010, som var tidspunktet for den senest kendte offentlige ejendomsvurdering på afståelsestidspunktet, var 2.010.000 kr. henført til ejerboligen ud af en samlet ejendomsværdi på 5.500.000 kr. Den resterende del af ejendomsværdien, svarende til 3.490.000 kr. eller ca. 63,5 %, kunne henføres til ejendommens jordtilliggende og driftsbygningen.
• Herefter måtte 63,5 % af ejendommen anses for anvendt erhvervsmæssigt i interessentskabet og dermed i overdragerens erhvervsvirksomhed.

Landsskatteretten konkluderede, at klageren kunne succedere i hele ejendomsavancen ved købet af broderens ideelle andel af ejendommen, idet mere end 50 % af ejendommen ansås for erhvervsmæssigt anvendt i indkomståret 2012, jf. Kildeskatteloven § 33 C, stk. 1.

Det blev desuden anført, at det var uden betydning for successionen, at klageren efterfølgende tilmeldte sig folkeregisteret på ejendommens adresse. Retten henviste til SKM2012.253LSR og fandt, at det ikke i sig selv udelukker succession i hele ejendomsavancen, at klageren på et senere tidspunkt måske ikke vil blive beskattet af den del af en eventuel avance, der vedrører stuehuset, i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1.

Landsskatteretten besvarede spørgsmålet om bindende svar med "ja".