Nægtet tilbagebetaling af udbytteskat til norsk investeringsforening

Sagen omhandler en norsk investeringsforenings anmodning om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat fra danske selskaber for årene 2007-2009. De danske selskaber havde indeholdt 28 % kildeskat, som efterfølgende blev reduceret til 15 % i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. Investeringsforeningen, der er omfattet af UCITS-direktivet, argumenterede for, at den resterende 15 % udbytteskat skulle refunderes, da de danske regler var i strid med principperne om kapitalens frie bevægelighed i EF-traktatens artikel 56 (nu EUF-traktatens artikel 63).

SKATs argumentation

SKAT afviste anmodningen og henviste til, at udbytter fra danske selskaber til udenlandske enheder er omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c. Kildeskatten på 28 % kan reduceres i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, i dette tilfælde til 15 % efter den nordiske aftales artikel 10. SKAT fremhævede, at danske udloddende investeringsforeninger, omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, er skattefri af formueafkast og kan opnå fritagelse for kildeskat ved fremvisning af et frikort. Denne fritagelse forudsætter dog, at foreningen opgør en minimumsudlodning, der udløser løbende beskatning hos medlemmerne, hvilket sikrer sammenhængen i beskatningsordningen. Da den norske investeringsforening ikke opfyldte disse betingelser og ikke var hjemmehørende i Danmark, kunne den ikke opnå samme fritagelse. SKAT mente, at reglerne ikke var diskriminerende og var retfærdiggjort af hensynet til at sikre sammenhængen i beskatningsordningen og en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen, jf. C-303/07 Aberdeen Property Fininvest Alpha Oy.

Fondens argumentation

Fonden fastholdt, at de danske regler diskriminerede, da betingelserne for at opnå fritagelse var lettere for danske enheder. De henviste til, at udenlandske UCITS-foreninger pr. definition betragtes som investeringsselskaber, medmindre de vælger status som udloddende investeringsforening og opfylder danske indberetningskrav. Fonden argumenterede for, at den i kraft af sin UCITS-status var sammenlignelig med danske udloddende investeringsforeninger og derfor burde have adgang til samme fordele. De påpegede, at kompleksiteten i reglerne og kravet om tilstedeværelse i Danmark for at modtage et udbyttefrikort udgjorde en hindring for kapitalens frie bevægelighed. Fonden henviste også til EU-dommen af 10. maj 2012, SGIIC SA (C-338/11), som støtte for deres påstand om refusion af kildeskat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte tilbagebetaling af den resterende udbytteskat på 15 % for årene 2007-2009.

Retten lagde til grund, at den norske investeringsforening, selvom den er omfattet af UCITS-direktivet, ikke opfyldte betingelserne for at være en udloddende investeringsforening som defineret i Ligningsloven § 16 C.

Landsskatteretten henviste til sin tidligere kendelse af 27. maj 2009 (SKM 2009.452), hvor det blev fastslået, at de danske regler om udbytteskat ikke diskriminerede et tilsvarende udenlandsk investeringsinstitut i relation til principperne om kapitalens frie bevægelighed i EUF-traktatens artikel 63 (tidligere EF-traktatens artikel 56). Der var ikke grundlag for at anse den forskellige behandling af udbytter fra danske selskaber til henholdsvis det udenlandske investeringsinstitut og en dansk udloddende investeringsforening for at indebære en forskelsbehandling af objektivt sammenlignelige situationer.

Da sagens oplysninger ikke gav grundlag for en ændret bedømmelse, blev SKATs afslag på tilbagebetaling af udbytteskat stadfæstet.