Norsk investeringsforening nægtet refusion af dansk udbytteskat

Sagen omhandler en norsk investeringsforening, [finans1] I, der anmodede om tilbagebetaling af 77.917 kr. i dansk udbytteskat for årene 2006-2010. Den norske fond, som var omfattet af UCITS-direktivet, modtog udbytter fra danske selskaber, hvoraf der blev indeholdt 28% i kildeskat, som efterfølgende blev nedsat til 15% i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Fondens repræsentant argumenterede for, at den resterende kildeskat på 15% var i strid med princippet om kapitalens frie bevægelighed i TEUF-traktatens artikel 56. Påstanden var, at den norske fond var objektivt sammenlignelig med en dansk udloddende investeringsforening, som kan modtage danske udbytter skattefrit ved at fremvise et udbyttefrikort. Repræsentanten mente, at kravet om at skulle opfylde de danske regler for minimumsudlodning for at opnå skattefrihed var en diskriminerende hindring.

SKATs afgørelse

SKAT afviste anmodningen med henvisning til, at den norske fond ikke var i en sammenlignelig situation med en dansk udloddende investeringsforening. En udenlandsk investeringsforening, der ikke vælger at følge de danske regler for udloddende foreninger, behandles som et investeringsselskab. Danske investeringsselskaber betaler en endelig skat på 15% af udbytter fra danske selskaber, jf. Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19. Da den norske fond blev beskattet med samme sats, var der ifølge SKAT ikke tale om diskrimination.

SKAT fremhævede, at skattefritagelsen for danske udloddende investeringsforeninger er betinget af en direkte sammenhæng mellem fritagelsen på foreningsniveau og en løbende beskatning på medlemsniveau. Denne sammenhæng kunne ikke sikres for en udenlandsk fond, der er uden for dansk jurisdiktion, hvilket retfærdiggjorde forskelsbehandlingen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og afviste dermed anmodningen om tilbagebetaling af udbytteskat.

Retten lagde til grund, at den norske investeringsforening, [finans1] I, var en selvstændig juridisk enhed, der kunne sammenlignes med et dansk investeringsselskab. Klagen vedrørte, om det var i strid med EU-reglerne om kapitalens frie bevægelighed, at fonden blev pålagt 15 % i udbytteskat, mens en dansk udloddende investeringsforening kunne modtage udbytter skattefrit.

Landsskatteretten henviste til sin tidligere kendelse i en lignende sag (SKM2009.452.LSR) og konkluderede, at de danske regler ikke var diskriminerende. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at anse den norske fond og en dansk udloddende investeringsforening for at være i objektivt sammenlignelige situationer. Dette skyldtes, at den norske fond ikke opfyldte betingelserne i Ligningsloven § 16 C for at være en udloddende investeringsforening.

Forskelsbehandlingen blev anset for berettiget, da skattefritagelsen for danske udloddende foreninger er direkte forbundet med en efterfølgende beskatning af investorerne, en sammenhæng der ikke kunne sikres for den udenlandske fond. Da den norske fond blev beskattet med 15 %, svarende til beskatningen af et dansk investeringsselskab, fandt retten ikke, at der forelå en hårdere beskatning end for tilsvarende danske enheder.