Skønsmæssig indkomstforhøjelse på baggrund af negativt privatforbrug stadfæstes

Sagen omhandlede en klage over Skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst med 1.293.569 kr. for indkomståret 2008. Forhøjelsen var baseret på en privatforbrugsberegning, der viste et negativt privatforbrug.

Klageren blev i januar 2009 anholdt og sigtet for groft røveri, hvilket førte til ransagninger og oplysninger fra politiet, Byretten og Landsretten, som SKAT anvendte i sin privatforbrugsberegning. Beregningen dækkede perioden fra den 27. december 2007 til den 14. januar 2009 og resulterede i et negativt privatforbrug på -1.293.569 kr.

Privatforbrugsberegning

SKATs beregning af privatforbruget var sammensat som følger:

Beregningen inkluderede skønnede udgifter til privat underhold (5.000 kr. pr. måned, jf. SKM2007.877.SKAT) og husleje (6.000 kr. pr. måned). Klageren havde i straffesagen oplyst om uregistreret indkomst og større udgifter, der belastede privatforbruget, herunder stiftelse af underselskab, aktiekøb, køb af køretøjer og udlån.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at den skønsmæssige forhøjelse skulle bortfalde. Han henviste til to lån:

• Et lån på 1.200.000 kr. fra [virksomhed5] LTD, USA, dateret 1. november 2005, som angiveligt blev udbetalt kontant i månedlige rater frem til november 2007. Klageren forklarede, at pengene var tiltænkt virksomhedsetablering, men blev brugt til aktiespekulation.
• Et lån på 95.000 kr. fra sin moder, dateret 10. marts 2008. Klageren fremlagde en kontooversigt for moderen, der viste et betydeligt indestående, og oplyste, at moderen havde store kontantbeløb i en bankboks, hvilket blev bekræftet af en ransagning hos forældrene.

Klageren anførte, at lånet fra [virksomhed5] blev misligholdt efter hans anholdelse og varetægtsfængsling.

Skatteankenævnets begrundelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse, da klageren ikke i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret de påståede lån. Nævnet fandt, at der ikke var dokumenteret pengestrømme vedrørende lånene, og at klagerens forældres økonomi ikke sandsynliggjorde et sådant udlån. Det var heller ikke muligt at finde udlåneren fra [virksomhed5] i internationale databaser, og der var ingen objektiv dokumentation for afdrag på lånet. Nævnet fandt det heller ikke dokumenteret, at klageren havde en kontant beholdning pr. 1. januar 2008, især da han i 2008 søgte akkord/frivillig kreditorordning og oplyste om begrænsede aktiver og et lille rådighedsbeløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst med 1.293.569 kr. på baggrund af et negativt beregnet privatforbrug.

Retten lagde vægt på følgende:

• Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4.
• Skatteydere har pligt til at selvangive deres indkomst og dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6 b.
• Indkomsten kan forhøjes skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, hvilket er en fast praksis tiltrådt af Højesteret (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR).
• Det var ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren rådede over en formue eller havde optaget private lån, der kunne dække det negative privatforbrug. Der var ingen objektiv dokumentation for tilførte midler fra moderen eller andre personer, og pengestrømmene fra de påståede långivere til klageren kunne ikke følges.
• Privatforbrugsopgørelsen viste et negativt beregnet privatforbrug på 1.293.569 kr., baseret på klagerens egne oplysninger til Byretten, Landsretten og politiet. Dette indikerede udokumenterede indtægter.
• Skattemyndighedernes skøn over klagerens indtægter bragte hans privatforbrug op på et antageligt niveau, svarende til tidligere års forbrug, og der var ikke grundlag for at ændre dette skøn.