Fuld skattepligt og skattemæssigt domicil efter fraflytning til Spanien – Sommerhus – Kildeskatteloven § 1

Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om, at klageren og dennes ægtefælle, [person1], fortsat var fuldt skattepligtige til Danmark i årene 2008, 2009 og 2010, samt at deres skattemæssige domicil for 2008 var i Danmark ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien. Klageren og ægtefællen solgte deres helårsbolig i Danmark pr. 31. december 2007 og meldte flytning til Spanien i januar/marts 2008.

Faktiske omstændigheder

Klageren og ægtefællen solgte deres helårsbolig til deres søn og svigerdatter pr. 31. december 2007. Ægtefællen, [person1], solgte sit sommerhus til klageren pr. 1. december 2007. Dette sommerhus, beliggende på [adresse2], blev efterfølgende ombygget og udvidet i perioden 2008-2010. Klageren og ægtefællen boede midlertidigt i sommerhuset efter salget af helårsboligen, indtil de flyttede til Spanien (ægtefællen den 20. januar 2008, klageren den 1. marts 2008).

I Spanien ejede ægtefællen et rækkehus siden 1980, som de flyttede ind i. Ægtefællen etablerede et kontor i Spanien og fortsatte med at varetage erhvervsmæssige interesser, primært for danske og grønlandske selskaber i koncernen [virksomhed2] ApS, hvor han var hovedaktionær og bestyrelsesformand. Klageren gik på efterløn pr. 28. februar 2008.

Opholdsdage i 2008:

Klagerens længere ophold i Danmark skyldtes en operation og rekonvalescens. Klageren og ægtefællen blev registreret med adresse i Spanien i juli 2007 og betalte spansk social sikring fra februar 2008. De spanske skattemyndigheder erklærede dem skattemæssigt hjemmehørende i Spanien.

SKATs afgørelse

SKAT anså klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 for 2008, 2009 og 2010. SKAT mente, at klageren havde bopæl til rådighed i sommerhuset på [adresse2], og at sommerhuset ikke udelukkende blev anvendt til ferie, men som bolig i forbindelse med ægtefællens indtægtsgivende hverv. For 2008 ansås klagerens skattemæssige domicil for at være i Danmark, da centrum for livsinteresser fortsat var i Danmark, primært pga. klagerens opholdsdage, ægtefællens erhvervsmæssige interesser og familiemæssige tilknytning. SKAT bemærkede, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien blev opsagt pr. 1. januar 2009, hvorfor domicil ikke skulle fastlægges for 2009 og 2010.

Klagerens påstand og argumentation

Klageren påstod principalt, at den fulde skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytningen til Spanien den 1. marts 2008, subsidiært ultimo 2008. Klageren argumenterede for, at der ikke længere var rådighed over en helårsbolig i Danmark, da den tidligere helårsbolig var solgt og tømt for indbo. Sommerhuset kunne ikke sidestilles med en helårsbolig, da det var af sædvanlig standard, størrelse og værdi for et sommerhus, og ikke egnet til helårsbebølse, især pga. ombygning og områdets karakteristika (ingen snerydning, renovation mv.). Det midlertidige ophold i sommerhuset før flytningen var ikke tilstrækkeligt til at statuere bopæl.

Klageren henviste til, at ægtefællen havde overflødiggjort sin egen deltagelse i koncernen ved ansættelse af et lederteam, og at hans arbejde i Danmark var af uvæsentligt omfang (10-12 dage årligt). Klageren fremhævede, at de havde etableret sig fast i Spanien, med spansk opholdstilladelse, social sikring, spansk bil, sprogundervisning og etableret socialt netværk. Klagerens længere ophold i Danmark i 2008 skyldtes en livstruende sygdom og behandling i Danmark efter lægeligt råd. Klageren mente, at de spanske skattemyndigheder anså dem for fuldt skattepligtige til Spanien, og at SKATs fortolkning af de spanske myndigheders svar var forkert.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i årene 2008, 2009 og 2010, og at klagerens skattemæssige domicil for 2008 var i Danmark.

Begrundelse for fuld skattepligt

Efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 påhviler skattepligten personer med bopæl i Danmark. Bopælsbegrebet er vidtfavnende og omfatter skatteyderens tilknytningsforhold i bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse af både objektive og subjektive kriterier. Det er skatteyderen, der skal dokumentere ophør af bopæl i Danmark.

Landsskatteretten fandt det ubestridt, at klageren og ægtefællen opgav deres helårsbolig pr. 31. december 2007 og herefter ikke havde en helårsbolig til rådighed. Klageren overtog dog et sommerhus på [adresse2] den 1. december 2007, som efterfølgende blev ombygget. Uanset gener ved ombygningen og husets beliggenhed, har klageren altid opholdt sig i huset ved ophold i Danmark, også af længere varighed og på alle tider af året.

Et flertal af retsmedlemmerne (tre, herunder retsformanden) fandt, at klagerens ophold i Danmark i 2008 (212 dage) havde et så stort omfang, at opholdene i sommerhuset ikke kun kunne anses for ferie eller lignende. Sommerhuset blev derfor anset for klagerens bopæl i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 for hele 2008. Der var ikke fremlagt oplysninger, der godtgjorde, at skattepligten ikke også skulle anses for bevaret i 2009 og 2010.

Begrundelse for skattemæssigt domicil (2008)

Da klageren ansås for fuldt skattepligtig i såvel Danmark som i Spanien, skulle det skattemæssige hjemsted bestemmes efter artikel 4 i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien. Klageren og ægtefællen ansås for at have en fast bolig til rådighed i begge lande.

Flertallet af retsmedlemmerne fandt, at klageren og ægtefællen havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser) til Danmark. Dette blev begrundet med:

• Beholdelse af en ejendom i Danmark, der blev anvendt i betydeligt omfang og forbedret for betydelige beløb.
• Ægtefællens betydelige erhvervsmæssige interesser i Danmark.
• At ægtefællens erhvervsmæssige virksomhed fra Spanien udelukkende var udført for danske og grønlandske virksomheder, ikke spanske.
• Familie i Danmark.
• Klagerens ophold i Danmark i 2008 var længere end i Spanien.

På baggrund heraf blev klagerens skattemæssige domicil for 2008 anset for at være i Danmark.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien blev opsagt med virkning fra den 1. januar 2009, hvorfor der ikke skulle fastlægges et domicil for 2009 og 2010.

Et retsmedlem var uenig og mente, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte ved udrejsen til Spanien den 1. marts 2008, idet helårsboligen var solgt, sommerhuset i perioder ubebøligt, og der var en klar hensigt om at flytte til Spanien.

Afgørelsen blev truffet efter flertallets votering, og SKATs afgørelse blev stadfæstet.