Beskatning af værdi af fri bil hos hovedaktionær

Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil hos hovedaktionæren i selskabet [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2007 til 2011. SKAT havde beskattet klageren af fri bil, og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse for alle de omhandlede år.

Selskabet, ejet af klageren, der også er direktør, havde en vognpark bestående af både personbiler og varebiler. Klageren bor på [adresse2], hvor selskabet ifølge en lejekontrakt har lejet kontor, lager og parkeringspladser til firmabiler, herunder en garage. Dette betød, at bilerne var parkeret på klagerens private bopælsadresse.

SKATs afgørelse var baseret på en formodning om, at bilerne var til rådighed for klagerens private benyttelse, da de var parkeret på hans bopæl, og der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation (f.eks. kilometerregnskab) for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. SKAT fremhævede, at det er rådigheden over bilen, der udløser beskatning, uanset om bilen faktisk benyttes privat. Særligt blev det konstateret, at varebilen Audi Q7 Van, som var på gule plader og angiveligt kun til erhvervsmæssig brug, faktisk var anvendt til en privat skitur til Tyskland i december 2009. Billeder af turen var efterfølgende fjernet fra klagerens Facebook-profil.

Klagerens repræsentant bestred beskatningen og argumenterede for, at klageren havde en privat bil til rådighed og derfor ikke havde behov for at benytte selskabets biler privat. Det blev anført, at bilerne blev anvendt erhvervsmæssigt til reklame, vareafhentning, møder og uddeling af flyers. Det blev også forklaret, at Mini Cooper og Audi A4 Cabriolet blev vinteropbevaret i perioden oktober-maj. Parkeringsmuligheder ved virksomhedens adresse var begrænsede, hvilket nødvendiggjorde leje af pladser på klagerens bopæl og hos tredjemand. Vedrørende tankninger i Tyskland med betalingskortet "Cooper" blev det forklaret, at kortet var benyttet til en dieseldrevet bil, mens Mini Cooper var benzindrevet, og at ture til Tyskland var "inspirationsture" for ansatte.

SKAT fastholdt, at bilerne, især cabriolet-modellerne, var af en type, der typisk anskaffes af privat interesse og ikke normalt for en café. Manglende dokumentation og den konstaterede private brug af varebilen styrkede formodningen om rådighed. Beskatningen blev foretaget i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4. Forældelsesfristen var udvidet til 6 år for transaktioner mellem selskab og hovedaktionær i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.

SKATs talmæssige opgørelse af beskatning af fri bil (uddrag)

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at skattepligtige skal medregne værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4. Den skattepligtige værdi af en bil stillet til rådighed for privat benyttelse sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten, dog mindst af 160.000 kr., jf. Ligningsloven § 16, stk. 4.

Efter praksis påhviler det klageren som hovedanpartshaver at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for klagerens private brug, jf. Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort som TfS2003.339VL.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Klageren er hovedaktionær og direktør i selskabet, og selskabet har lejet parkeringspladser på klagerens private bopælsadresse til firmabilerne.
• Det blev oplyst, at bilerne holdes parkeret på klagerens bopælsadresse, når de ikke anvendes erhvervsmæssigt.
• SKAT konstaterede, at varebilen Audi Q7 Van, som var på gule plader, faktisk blev brugt til en privat skitur til Tyskland i 2009. Klageren bestred ikke dette, og billeder af turen på klagerens Facebook-profil blev efterfølgende fjernet.
• Selskabet indberettede først fri bil for Audi Q7 (personbil) for 2011, efter at SKAT havde henvendt sig.

Landsskatteretten fandt, at klageren faktisk havde anvendt Audi Q7 Van privat. Med hensyn til de øvrige biler ansås klageren, som direktør og hovedaktionær med bilerne parkeret på sin bopæl, for at have fået dem stillet til rådighed til privat kørsel, da han ikke havde bestridt, at bilerne alene eller hovedsageligt blev anvendt af ham selv.

Da klageren ikke havde kunnet dokumentere, at han ikke havde anvendt selskabets biler eller fået dem stillet til rådighed for privat kørsel, skulle der ske beskatning af værdi af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Den påklagede afgørelse blev herefter stadfæstet.