Nægtet tilbagebetaling af udbytteskat til norsk investeringsforening

Sagen omhandler en norsk investeringsforenings (UCITS-direktivet) anmodning om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat fra danske selskaber for årene 2008 og 2009. De danske selskaber havde indeholdt 28 % kildeskat, som efter den nordiske dobbeltbeskatningsaftale blev reduceret til 15 %.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT nægtede tilbagebetalingen og henviste til Skatterådets bindende svar af 22. august 2006, opretholdt af Landsskatteretten i SKM 2009.452. SKAT argumenterede for, at danske regler om udbytteskat ikke diskriminerer udenlandske investeringsforeninger, der virker som danske investeringsselskaber. Udbytter fra danske selskaber til udenlandske enheder er omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c og Selskabsskatteloven § 2, stk. 2. Den udbyttegivende danske selskab indeholder som udgangspunkt 28 % kildeskat, jf. Kildeskatteloven § 65, stk. 1, men dette kan reduceres af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, i dette tilfælde til 15 %.

SKAT fremhævede, at en udloddende investeringsforening er skattepligtig efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, jf. Selskabsskatteloven § 1, stk. 4, og er i realiteten skattefri af formueafkastet, hvis den opfylder betingelserne i Ligningsloven § 16 c og kan opnå et frikort. Denne fritagelse forudsætter en direkte sammenhæng mellem fritagelsen for kildebeskatning på foreningsniveau og beskatningen hos medlemmerne. Da udenlandske investeringsforeninger ikke er underlagt tilsvarende indeholdelse af udbytteskat og beskatning på medlemsniveau i Danmark, kan de ikke opnå fritagelse for kildeskat. SKAT mente, at dette er begrundet i hensynet til at sikre sammenhængen i beskatningsordningen og ikke er i strid med EU's grundlæggende frihedsrettigheder.

Fondens påstand og argumenter

Fonden påstod, at de danske regler er i strid med principperne om kapitalens frie bevægelighed i EF-traktatens art. 56 (nu EUF-traktatens art. 63), da fondene anses for at være sammenlignelige med danske udloddende investeringsforeninger. Fonden henviste til, at de danske regler for investeringsselskaber (Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19) og udloddende investeringsforeninger (Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, jf. Selskabsskatteloven § 1, stk. 7 eller Selskabsskatteloven § 1, stk. 8) er indrettet således, at beskatningen sker på investorniveau, og at danske udloddende foreninger kan opnå fritagelse for kildeskat. Fonden argumenterede, at kompleksiteten i de danske regler og kravet om hjemsted i Danmark for at modtage et udbyttefrikort er diskriminerende og en hindring for kapitalens frie bevægelighed. Der blev henvist til EU-dommen af 10. maj 2012, SGIIC SA (C-338/11), som fastslog, at visse ikke-franske investeringsforeninger var berettiget til fuld refusion af fransk udbytteskat. Fonden mente, at der ikke forelå tvingende almene hensyn, der kunne retfærdiggøre forskelsbehandlingen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afslag på tilbagebetaling af udbytteskat for årene 2008 og 2009. Det er oplyst, at den norske investeringsforening, der er omfattet af UCITS-direktivet, har modtaget udbytter fra danske selskaber, hvoraf der er indeholdt 28 % udbytteskat, reduceret til 15 % i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Klagen angår afslag på tilbagebetaling af den resterende ikke-refunderet andel af indeholdt udbytteskat på i alt 15.688 kr. Fonden har gjort gældende, at det er i strid med EU-reglerne om kapitalens frie bevægelighed, at fonden udbyttebeskattes med 15 %, mens et udloddende investeringsinstitut omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 kan modtage udbytter uden udbytteskat. Fonden opfylder ikke betingelserne for at være en udloddende investeringsforening som defineret i Ligningsloven § 16 c.

Landsskatteretten henviser til sin tidligere kendelse af 27. maj 2009, j.nr. 06-04152 (offentliggjort i SKM 2009.452), hvor Skatterådets afslag på refusion af udbytteskat til et tilsvarende investeringsinstitut blev stadfæstet. I denne kendelse blev de danske regler om udbytteskat ikke anset for at diskriminere i relation til reglerne om kapitalens frie bevægelighed i EUF-traktatens art. 63 (tidligere EF-traktatens art. 56). Der var ikke grundlag for at tiltræde, at den forskellige behandling af udbytter fra her i landet hjemmehørende selskaber til henholdsvis det udenlandske investeringsinstitut og en dansk udloddende investeringsforening indebar en forskelsbehandling af sammenlignelige situationer.

Sagens nuværende oplysninger giver ikke grundlag for en ændret bedømmelse, og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.