Nægtelse af rejsefradrag for kønsbestemmer af kyllinger: Manglende bevarelse af livsinteresser i hjemland

Sagen omhandler en japansk skatteyders ret til fradrag for rejseudgifter (kost og logi) i henhold til Ligningsloven § 9 A. Skatteyderen og dennes ægtefælle flyttede fra Japan til Danmark den 10. juli 2008 og blev fuldt skattepligtige til Danmark. De var begge ansat hos [virksomhed1] ApS, der driver virksomhed med kønsbestemmelse af nyudklækkede kyllinger – et specialiseret manuelt arbejde, der historisk set udføres af personale fra asiatiske lande.

Klageren og ægtefællen var tilmeldt Folkeregisteret i [by1] og arbejdede i samme by. Skatteankenævnet nægtede fradraget med den begrundelse, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark fra indrejsetidspunktet, og at klageren havde centrum for sine livsinteresser i Danmark. Da både bopæl og arbejdsplads lå i [by1], ansås klageren ikke for at være på rejse i henhold til Ligningsloven § 9 A, stk. 1.

Klagerens repræsentant påstod, at fradraget skulle godkendes. Argumenterne var blandt andet, at fradraget kun var selvangivet for maksimalt 12 måneder, hvilket anerkendte praksis for midlertidige arbejdssteder. Det blev fremhævet, at senere begivenheder (efter 2009) ikke burde have tilbagevirkende kraft for vurderingen af midlertidighed eller centrum for livsinteresser. Repræsentanten argumenterede desuden for, at klageren havde opretholdt bopæl og status i Japan, og at ansættelseskontrakterne reelt var midlertidige, da de var bundet op på 12-måneders arbejds- og opholdstilladelser, selvom de ikke indeholdt en slutdato. Det blev bestridt, at SKAT havde påvist, at centrum for livsinteresser var flyttet til [by1] i 2009.

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse. Retten lagde vægt på, at klageren og dennes ægtefælle havde haft bopæl i Danmark fra den 10. juli 2008. Ud fra en konkret helhedsvurdering ansås klageren ikke for at have bevaret centrum for sine livsinteresser i Japan. Dermed var betingelserne for at anse klageren for at være på rejse, som defineret i Ligningsloven § 9 A, ikke opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om at nægte klageren fradrag for rejseudgifter (kost og logi).

Landsskatteretten bemærkede, at godtgørelse for rejseudgifter kan modtages skattefrit, hvis de påføres en lønmodtager, der på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen. Dette fremgår af den dagældende bestemmelse i Ligningsloven § 9 A, stk. 1.

For at en lønmodtager skattemæssigt anses for at være på rejse, skal to betingelser være opfyldt:

• Sædvanlig bopæl: Lønmodtageren skal have en sædvanlig bopæl, defineret som centrum for den pågældendes livsinteresser. Dette beror på en konkret, individuel vurdering.
• Midlertidigt arbejdssted: Arbejdsstedet skal være midlertidigt. Et arbejdssted kan som udgangspunkt højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 5. En ny 12-måneders-periode påbegyndes ved arbejdsstedsskifte, defineret som:
  • Skifte til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads.
  • Skifte til et andet arbejdsprojekt.
  • Skifte arbejdsgiver.

Landsskatteretten fandt, at klageren, der havde haft bopæl i Danmark sammen med sin ægtefælle fra den 10. juli 2008, ud fra en konkret helhedsvurdering ikke havde bevaret centrum for sine livsinteresser i Japan. Derfor blev skatteankenævnets afgørelse stadfæstet.