Landsskatteretten: Beskatning af fri bil - Hovedanpartshaver uden ansættelse og rådighed

Sagen omhandlede en hovedanpartshavers skattepligt af værdi af fri bil for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af værdien af en varebil (Mercedes Benz ML 420) stillet til rådighed af selskabet [virksomhed2] ApS, hvor klageren var hovedanpartshaver i moderselskabet [virksomhed1] ApS. Klageren var ikke ansat i [virksomhed2] ApS.

Skatteankenævnets begrundelse

Skatteankenævnet begrundede sin afgørelse med, at varebilen var indregistreret til privat og erhvervsmæssig anvendelse, og at der var betalt privatbenyttelsesafgift i henhold til Vægtafgiftsloven § 2. Dette betød, at de to betingelser for at undgå beskatning af gulpladebiler, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4 (10. og 11. pkt.), ikke var opfyldt. Nævnet henviste til formodningsreglen om privatbenyttelse, som finder anvendelse, når en firmabil tages med hjem. Da klageren var hovedaktionær i selskabet, der ejede bilen, og dermed havde kontrol og rådighed over den, fandt nævnet, at beskatning var berettiget. Derudover blev der lagt vægt på, at bilen var egnet til privat kørsel, og at der ikke forelå kørselsregnskab.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren ikke skulle beskattes af fri bil. Argumenterne var følgende:

• Klageren var ikke ansat i [virksomhed2] ApS og udførte ikke arbejde for selskabet. Klagerens medejerskab var alene baseret på økonomisk støtte til broderen, der drev selskabet.
• Klageren havde hverken nøgler eller adgang til køretøjet og havde aldrig benyttet det. Klagerens kørselsbehov var dækket af familiens øvrige biler.
• Bilen var en gulpladebil, der ifølge klageren var fejlindregistreret til privat/erhvervsmæssig anvendelse. Klageren havde forsøgt at få bilen omregistreret, men dette var ikke muligt, da klageren ikke var ejer af den leasede bil. Klageren mente, at bilen skulle behandles som en korrekt indregistreret gulpladebil, hvor SKAT har bevisbyrden for privat anvendelse, hvilket ikke var ført.
• Klageren henviste til retspraksis (LSR 07-00840, LSR 10-00541, LSR 11-03498) der viser, at en fejlindregistrering ikke medfører beskatning, hvis det kan sandsynliggøres, at bilen er fejlregistreret.
• Det blev fremført, at beskatning efter Ligningsloven § 16, stk. 1 og stk. 4 forudsætter et ansættelsesforhold eller en aftale om ydelse af personligt arbejde, hvilket ikke var tilfældet. Klageren henviste til LSR 11-03253 og LSR 11-02161 samt SR 2003.0369.
• Klageren argumenterede for, at formodningsreglen for hovedanpartshavere ikke kan stå alene, men at der skal foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder klagerens manglende ansættelse og dækning af kørselsbehov via andre biler. Der blev henvist til LSR 11-03766, SKM2001.418.VLR, SKM2005.503.ØLR og TfS2001.465.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at når en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen også er til rådighed for privat kørsel. En hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, må derfor sandsynliggøre, at den pågældende er afskåret fra at anvende bilen privat. Dette gælder uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet eller ej.

Landsskatteretten fandt dog, at der var betænkelighed ved at opretholde beskatningen af værdi af fri bil for klageren. Dette blev begrundet med, at:

• Klageren, udover sin anpartsbesiddelse, ikke havde haft noget med selskabet at gøre.
• Klageren ikke havde haft adgang til at benytte den pågældende bil.

Den foretagne beskatning af værdi af fri bil blev derfor ophævet for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.