Landsskatterettens afgørelse om virksomhedsunderskud, honorarindtægter og befordringsfradrag for indkomståret 2009

Sagen omhandler en klagers fradrag for virksomhedsunderskud, honorarindtægter og befordringsfradrag for indkomståret 2009. Klageren havde flere aktiviteter, herunder en planlagt lydstudievirksomhed, konsulentarbejde og en distributørvirksomhed for et amerikansk selskab, [virksomhed1]. SKAT havde ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskuddet på 43.223 kr., ansat honorarindtægter til 116.536 kr. og godkendt et befordringsfradrag på 2.752 kr.

Klageren havde i 2008 anskaffet en pavillon med henblik på ombygning til lydstudie, men projektet blev ikke færdiggjort i 2009. Klageren havde fratrukket afskrivninger og vedligeholdelsesudgifter relateret hertil. Derudover havde klageren udført konsulentarbejde for [virksomhed4] og [virksomhed3], hvor han udstedte fakturaer og fik betalt udlæg. Klageren mente, at dette var selvstændig erhvervsvirksomhed, mens SKAT anså ham for honorarmodtager.

Klageren og hans ægtefælle startede i april 2009 en distributørvirksomhed for [virksomhed1], hvor de modtog bonusser og kommissioner for formidlet salg og hvervning af nye distributører. Varerne blev solgt via internettet og et netværk af distributører. Klageren og ægtefællen havde ikke opdelt indtægter og udgifter på de forskellige aktiviteter i deres regnskab. SKAT havde opgjort et underskud for [virksomhed1]-aktiviteten på 110.429 kr. og anså virksomheden for ikke-erhvervsmæssig, da den ikke blev anset for rentabel eller med udsigt til en stabil indtægt. SKAT sammenlignede salgskonceptet med et pyramidespil og afviste fradrag for rejseudgifter til Holland, Tyskland og USA, da de ikke fandt en direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Klageren fastholdt, at [virksomhed1]-aktiviteten var en reel forretning i en etableringsfase, og at rejserne var nødvendige for at opbygge netværk og opnå viden om produkterne og markedsføringsfilosofien.

SKATs opgørelse af virksomhedsindtægter og -udgifter for [virksomhed1] var som følger:

Klageren argumenterede for, at hans konsulentarbejde opfyldte betingelserne for selvstændig erhvervsvirksomhed, og at [virksomhed1]-virksomheden var en legitim forretning med potentiale for overskud på længere sigt, sammenlignelig med bonusprogrammer som flyselskaber benytter. Han fremlagde en rekonstrueret kørselsbeskrivelse og e-mails for at dokumentere erhvervsmæssig kørsel og rejser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten vurderede klagerens forskellige aktiviteter separat, da de var for forskelligartede til at blive betragtet som én samlet virksomhed.

Lydstudie

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at pavillonen, der var tiltænkt som lydstudie, ikke havde været anvendt erhvervsmæssigt i indkomståret 2009. Derfor kunne der ikke godkendes afskrivning i henhold til Afskrivningsloven § 5. Ligeledes blev fradrag for vedligeholdelsesudgifter til inventar ikke godkendt, da erhvervsmæssig brug ikke var godtgjort, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Arbejde for [virksomhed4] og [virksomhed3]

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at klagerens arbejde for [virksomhed4] og [virksomhed3] ikke udgjorde selvstændig erhvervsvirksomhed, da klageren ikke havde haft en økonomisk risiko ved at erhverve honorarerne. Udgifter til transport, arbejdstøj eller frokost blev ikke anset for en økonomisk risiko. Klageren blev derfor med rette beskattet af honorarindtægter på 116.536 kr. SKATs afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.

Landsskatteretten fandt desuden, at SKAT med rette havde godkendt fradrag for befordring mellem hjem og arbejde i henhold til Ligningsloven § 9 C, stk. 1-3, og Landsskatteretten var enig i SKATs opgørelse på 2.752 kr.

[virksomhed1]-aktiviteterne

Landsskatteretten lagde til grund, at arbejdet for [virksomhed1] overvejende var udført af klageren, og at hele virksomhedsaktivitetens resultat skulle medregnes til hans skattepligtige indkomst, jf. Kildeskatteloven § 25 a, stk. 1.

Landsskatteretten vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse [virksomhed1]-virksomheden for ikke-erhvervsmæssig i indkomståret 2009, da dette var startåret. Dog blev ikke alle selvangivne udgifter godkendt som driftsomkostninger.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifterne til rejser til Holland, Tyskland og USA samt en del af udgifterne til overfart over Storebælt havde en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Disse udgifter blev derfor ikke godkendt fratrukket, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten godkendte dog et skønsmæssigt fradrag på 10.000 kr. for erhvervsmæssig kørsel i Danmark. På baggrund heraf blev [virksomhed1]-virksomhedens resultat opgjort til et underskud på 7.301 kr.