Landsskatteretskendelse: Beskatning af fri bolig, maskeret udlodning og virksomhedsordning – Indkomstår 2007-2009

Sagen omhandler en hovedaktionærs skatteansættelse for indkomstårene 2007-2009, hvor Landsskatteretten behandlede flere klagepunkter, herunder beskatning af fri bolig, fradrag for renteudgifter, driftsudgifter på biler, maskeret udlodning (kunst, kassedifference, indbetaling fra [virksomhed1], vinlager) samt hævning i virksomhedsordningen. Klageren var direktør og hovedaktionær i [virksomhed2] A/S, der drev virksomhed med køb, salg og administration af ejendomme, og drev desuden personlig virksomhed med udlejning af erhvervsejendomme under navnet [virksomhed4].

Beskatning af fri bolig [virksomhed2] A/S købte i 2005 en lejlighed på [adresse2], som ifølge klageren skulle bruges som fremvisningslejlighed/showroom for salg af andre lejligheder. Klagerens tidligere samlever og deres fælles søn flyttede ind i lejligheden i januar 2006, og der blev først betalt husleje fra august 2008. SKAT forhøjede klagerens indkomst med værdien af fri bolig, inklusiv udgifter til el, vand, varme og indvendig vedligeholdelse. Klageren påstod, at lejligheden ikke stod til hans rådighed, og at den blev anvendt erhvervsmæssigt. Subsidiært påstod han, at beskatningen kun skulle vedrøre sønnens andel, eller at der skulle gives nedslag for erhvervsmæssig anvendelse og forbrugsudgifter.

Renteudgifter på mellemregning SKAT forhøjede renteindtægterne i [virksomhed2] A/S på baggrund af et aktionærlån/mellemregning til klageren, jf. Ligningsloven § 2. Klageren havde selvangivet renteudgifter i sin personlige virksomhed, men SKAT foretog en yderligere nedsættelse af disse uden en specificeret begrundelse. Klageren påstod, at SKATs nedsættelse var ugyldig på grund af manglende begrundelse, jf. Forvaltningsloven § 22. Han påstod desuden fradrag for yderligere renteudgifter for 2009 og 2010, som SKAT havde beregnet for selskabet, men ikke godkendt for ham personligt.

Driftsudgifter på bilen I klagerens personlige virksomhed, [virksomhed4], var der fratrukket udgifter vedrørende biler, der tilhørte klageren privat, [virksomhed2] A/S eller [virksomhed7] ApS. SKAT nægtede fradrag for disse udgifter, da fakturaerne var udstedt til selskaberne eller klageren privat, og der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at udgifterne vedrørte [virksomhed4]. Klageren påstod fradrag med henvisning til, at en virksomhed kan have fradragsret for driftsomkostninger på biler, den ikke ejer, hvis de bruges i virksomhedens interesse.

Maskeret udlodning – kunst I forbindelse med salg af en ejendom i 2007 indgik en tillægsaftale om, at køber skulle levere kunst til [virksomhed2] A/S for 1.500.000 kr. Denne aftale blev ikke tinglyst, og kunsten blev ikke bogført i selskabet. Ved selskabets konkurs i 2010 blev kunsten fundet af kurator og solgt for 140.000 kr. SKAT anså de 1.500.000 kr. for maskeret udlodning til klageren. Klageren påstod, at der aldrig var sket en overdragelse af kunsten til ham privat, og at den derfor ikke skulle beskattes som maskeret udlodning. Subsidiært påstod han, at beskatningen maksimalt skulle være 140.000 kr., svarende til salgsprisen i konkursboet.

Maskeret udlodning – kassedifference og indbetaling fra [virksomhed1] SKAT anså en udgiftsført kassedifference på 64.017 kr. i [virksomhed2] A/S' regnskab for maskeret udlodning, da den ikke var underbygget med bilag eller transaktioner. Ligeledes anså SKAT en indbetaling på 150.000 kr. fra [virksomhed1] til selskabets bankkonto, som samme dag blev hævet kontant, for maskeret udlodning, da det ikke var dokumenteret, hvem der havde modtaget beløbet. Klageren påstod, at der ikke skulle ske beskatning, da SKAT ikke havde dokumenteret, at han havde opnået en økonomisk fordel.

Maskeret udlodning – vinlager [virksomhed19] ApS, hvor klageren var hovedaktionær, solgte tre lejligheder, hvoraf 1.000.000 kr. af købesummen blev berigtiget med et vinlager. Køber garanterede, at vinen minimum kunne sælges for 300.000 kr. Selskabet bogførte et tab på 700.000 kr. på vinlageret. SKAT anså tabet for maskeret udlodning til klageren, da tabet ikke var dokumenteret. Klageren påstod, at tabet ikke kunne anses for maskeret udlodning, da han ikke havde haft en personlig fordel af vinhandelen, og at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af manglende begrundelse.

Hævning i virksomhedsordningen Klageren havde selvangivet resultat af udlejning af driftsmidler som en del af regnskabet for [virksomhed4] under virksomhedsordningen. SKAT konstaterede, at der ikke var modtaget lejeindtægter fra udlejningen, og at udlejningsaktiviteten ikke opfyldte kravet om væsentlig arbejdsindsats for at kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 11. Skatteankenævnet hævede derfor udlejningsaktiverne ud af virksomhedsordningen pr. 1. januar 2007. Klageren påstod, at hævningen skulle have været foretaget i 2005, og at den derfor var forældet, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser for de enkelte klagepunkter:

Beskatning af fri bolig

Landsskatteretten fandt, at klageren som hovedaktionær og direktør i [virksomhed2] A/S, og i kraft af interessefællesskabet med den tidligere samlever og deres fælles søn, havde haft fuld privat rådighed over lejligheden på [adresse2]. Beskatningen skulle derfor ske efter Ligningsloven § 16a, stk. 5 og Ligningsloven § 16, stk. 9. En delvis begrænsning af rådigheden, som de ca. 10 fremvisninger af lejligheden, afskar ikke den private rådighed. Det forhold, at samleveren havde fået nedslag i sin beskatning for fremvisninger, medførte ikke et tilsvarende nedslag for klageren.

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår beskatning af fri bolig efter satserne i Ligningsloven § 16, stk. 9 med 231.200 kr. i 2007, 279.200 kr. i 2008 og 279.200 kr. i 2009.

Faste udgifter og egenbetalinger:

• Ejendomsskat: Stadfæstet tillæg til beskatning af fri bolig, da udgiften var fratrukket i selskabets regnskab, og der ikke var betalt herfor af klageren eller samleveren.
• Fællesudgifter: Skatteankenævnets afgørelse blev ændret, så forhøjelsen nedsattes med fællesudgifterne. Landsskatteretten fandt, at fællesudgifter var en del af den markedsleje, der beskattes som konsekvens af privat rådighed, og skulle derfor ikke tillægges særskilt.
• Gardiner: Stadfæstet tillæg til beskatning af fri bolig for udgiften til gardiner i 2007, da den blev anset for at være til privat rådighed.
• El, vand og varme: Skatteankenævnets afgørelse blev ændret, så forhøjelsen nedsattes. Landsskatteretten lagde vægt på, at den tidligere samlever i væsentligt omfang havde dokumenteret betaling af disse udgifter. Dog blev 5.133 kr. for 2009 tillagt beskatningen, da der ikke var dokumentation for, at dette beløb var viderebetalt til selskabet.

Samlet set blev beskatningen af fri bolig ændret til:

Klagerens ugyldighedspåstand vedrørende manglende partshøring blev afvist, da klageren var hørt om egne skatteforhold, og manglen ikke havde afgørende betydning for sagens udfald.

Renteudgifter på mellemregning

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse vedrørende nedsættelsen af de selvangivne renteudgifter var ugyldig på grund af manglende begrundelse, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Begrundelsesmanglen havde ført til en fejlagtig nedsættelse af renterne, da der var poster, som klageren burde have haft fradrag for i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e.

Landsskatteretten godkendte derfor renteudgifter for:

Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til klagepunkter vedrørende renteudgifter for indkomstårene 2009 og 2010, da disse ikke var behandlet af SKAT eller Skatteankenævnet. Skatteankenævnets afvisning af disse klagepunkter blev derfor stadfæstet.

Driftsudgifter på bilen

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende fradrag for driftsudgifter på biler. På grund af interessefællesskabet mellem klagerens personlige virksomhed og selskaber, hvori klageren var hovedaktionær, påhvilede det klageren at godtgøre, at udgifterne retteligt skulle henføres til fradrag i klagerens personlige virksomhed ([virksomhed4]). Da det ikke var godtgjort, at [virksomhed4] var rette omkostningsbærer for driftsudgifter fra de forskellige biler, blev fradrag nægtet i henhold til [Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a].

Maskeret udlodning – kunst

Landsskatteretten fandt, at kunsten ikke kunne anses for overgået til klagerens private eje efter Ligningsloven § 16a, stk. 2. Der blev lagt vægt på, at kurator i konkursboet betragtede kunstværkerne som ejet af selskabet, at de var realiseret på auktion og inddraget i konkursboet uden omstødelse, og at der ikke var konstateret salg af kunstværkerne i privat regi. I stedet blev kunsten anset for at have været stillet til privat rådighed for klageren i indkomstårene 2007-2010, hvorfor klageren var skattepligtig af værdien heraf i henhold til Skatteforvaltningsloven § 45.

Landsskatteretten fastsatte beskatningen af rådighed over kunstværkerne til 6 % af anskaffelsessummen på 1.500.000 kr., svarende til 90.000 kr. årligt, skattepligtigt som personlig indkomst jf. Statsskatteloven § 4, litra b. For indkomståret 2007 udgjorde beskatningen 52.500 kr., svarende til 7 måneders rådighed. Klagerens subsidiære påstand om beskatning af 6 % af 140.000 kr. (salgsprisen i 2010) blev ikke imødekommet, da Landsskatteretten alene tog stilling til indkomståret 2007, hvor anskaffelsessummen var 1.500.000 kr.

Maskeret udlodning – kassedifference og indbetaling fra [virksomhed1]

Landsskatteretten var enig med Skatteankenævnet i, at både kassedifferencen på 64.017 kr. og hævningen på 150.000 kr. fra [virksomhed1] skulle beskattes som maskeret udlodning til klageren i henhold til Ligningsloven § 16a. Klageren, som hovedaktionær med adgang til selskabets konto, havde bevisbyrden for at sandsynliggøre, at disse poster var afholdt i selskabets interesse og ikke var private hævninger. Da klageren ikke havde underbygget hævningerne med bilag eller andre objektive kendsgerninger, blev de anset for afholdt i klagerens interesse.

Maskeret udlodning – vinlager

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om, at tabet på vinlageret på 700.000 kr. skulle beskattes som maskeret udlodning. Selvom Skatteankenævnets begrundelse primært vedrørte driftsomkostninger, fandt Landsskatteretten, at manglen ikke medførte ugyldighed. Handelen med vinen, hvor en værdi på 1.000.000 kr. blev videresolgt for 300.000 kr., blev anset for at være gennemført i klagerens interesse og ikke i selskabets interesse, da klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at hele eller kun en del af vinlageret var solgt til 3. part for 300.000 kr. På baggrund af de faktiske oplysninger og den manglende dokumentation fandt Landsskatteretten, at klageren havde opnået en personlig fordel ved vinhandelen, hvorfor de 700.000 kr. blev beskattet som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16a.

Hævning i virksomhedsordningen

Landsskatteretten stadfæstede den ansatte hævning af aktiverne i 2007. Klagerens udlejningsaktivitet kunne i princippet ikke indgå i virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1 og Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 11. Klageren havde imidlertid de facto valgt at medtage aktiver og resultat under virksomhedsordningen, og SKAT havde ikke tidligere haft tilstrækkelig grundlag for at anfægte denne bogføring. Som konsekvens heraf havde SKAT og Skatteankenævnet med rette hævet aktiverne ud af virksomhedsordningen pr. 31. december 2007, jf. Virksomhedsskatteloven § 5. Landsskatteretten henviste til, at Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 3 behandler flere virksomheder som én. Klagerens påstand om forældelse efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 blev afvist.