Beskatning af fri bil - Stilstandsforsikring - Rådighed - Direktør

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes med 45.000 kr. i begge årene 2009 og 2010. Klageren bestred ikke beskatning i perioder med faktisk rådighed, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4, men argumenterede for, at der ikke var grundlag for beskatning i stilstandsperioderne, da bilen ikke var til rådighed. Klagerens argumenter var:

• Ingen rådighed: Klageren havde ikke rådighed over bilen i stilstandsperioderne, da den var stilstandsforsikret og opmagasineret.
• Ulovlig kørsel: Det ville være ulovligt at køre i bilen uden ansvarsforsikring, jf. Færdselsloven § 106, stk. 1, og uden nummerplader. Klageren sammenlignede situationen med afregistrering af bilen, hvor Skatterådet i SKM2009.574.SR og SKM2009.314.SR har afgjort, at aflevering af nummerplader afskærer rådighed.
• Omkostninger ved ønskenummerplade: Afregistrering ville medføre tab af den dyre ønskenummerplade og risiko for, at andre købte retten til den.
• Ikke hovedanpartshaver: Klageren gjorde gældende, at den særlige praksis for hovedanpartshavere vedrørende stilstandsforsikringer, jf. SKM2009.292.SR, ikke gjaldt for ham, da han ikke var hovedanpartshaver.
• Ikke retroaktiv anvendelse af praksisændring: Klageren anførte, at den ændrede praksis vedrørende stilstandsforsikringer, som først fremgik af Ligningsvejledningen 2010-1, ikke kunne gøres gældende for indkomståret 2009, og at der i stedet skulle foretages en konkret vurdering baseret på den daværende praksis.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2009 og 2010. Afgørelsen bygger på følgende begrundelse:

• Skattepligtigt grundlag: Vederlagsfri benyttelse af en andens formuegode er skattepligtig i medfør af Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for privat anvendelse, fastsættes efter Ligningsloven § 16, stk. 4.
• Klagerens rådighed: Klageren er som direktør og eneste medlem af direktionen enerådende i forhold til selskabets dispositioner, med undtagelse af køb og salg af ejendomme. Der foreligger ingen aftale mellem selskabet og klageren, der begrænser klagerens private anvendelse af firmabilen.
• Stilstandsforsikring som selvbåndlæggelse: Landsskatteretten fandt, at klageren ikke har været begrænset i sin råden over bilen ved at lade den omfatte af en stilstandsforsikring, aftage nummerpladerne og opbevare dem i selskabets bankboks samt opmagasinere bilen på selskabets adresse. Den begrænsning i brugen af bilen, som følger af stilstandsforsikringen, anses således alene for at være udtryk for selvbåndlæggelse fra klagerens side. Dette er i overensstemmelse med principperne i Skatterådets bindende svar af 21. april 2009, SKM2009.314.SR, som vedrører en hovedaktionær, men som Landsskatteretten fandt kunne anvendes analogt i nærværende tilfælde.
• Praksisændring: Vedrørende klagerens subsidiære påstand om, at der er sket en skærpelse af praksis, fandt Landsskatteretten ikke, at dette var tilfældet. Der er foretaget en konkret rådighedsvurdering, og det er ikke godtgjort, at skatteforvaltningen forud for Skatterådets bindende svar af 21. april 2009 havde fastsat retningslinjer for, at der ikke skulle ske rådighedsbeskatning i perioder med stilstandsforsikring.

Finansielle oplysninger

Skatteankenævnet henviste til Den juridiske vejledning 2011-2, afsnit C.A.14.1.11, som angiver, at en hovedaktionær ikke kan fraskrive sig privat rådighed over en firmabil i perioder ved at stilstandsforsikre bilen. Kun afregistrering af bilen i hele måneder og aflevering af nummerplader til SKAT afskærer rådigheden. Nævnet henviste desuden til Skatterådets bindende svar SKM2009.292.SR, SKM2009.293.SR og SKM2009.314.SR, samt Landsskatterettens kendelse LSR 10-02510, som alle fastslår, at en stilstandsforsikring alene ikke er tilstrækkelig til at afskære den private rådighed over bilerne.