Beskatning af fri bil - Stilstandsforsikring - Rådighed - Direktør

Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil i perioder, hvor bilen har været omfattet af en stilstandsforsikring. Klageren, der er direktør og eneste medlem af direktionen i selskabet, fik forhøjet sin personlige indkomst med værdien af fri bil for indkomstårene 2009 og 2010.

Sagens baggrund

Selskabet købte i 2007 en Chrysler Sebring cabriolet, som blev indregistreret i 2008 til privat personkørsel med selskabet som ejer og bruger. Klageren blev registreret som bruger. Der var ikke indberettet værdi af fri bil i de påklagede indkomstår. Bilen var i perioder omfattet af en stilstandsforsikring (8. december 2008 - 3. april 2009, 1. oktober 2009 - 21. maj 2010 samt 8. oktober 2010 - 15. april 2011). I disse perioder var bilen opmagasineret på selskabets adresse, og nummerpladerne var deponeret i en bankboks i selskabets kontor. Selskabet havde betalt for en særlig ønskenummerplade.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede klagerens indkomst med værdien af fri bil, idet det var SKATs opfattelse, at bilen var til rådighed for klageren, selv i perioder med stilstandsforsikring. SKAT henviste til Skatterådets udtalelse af 21. april 2009, SKM2009.292.SR. Beskatningsgrundlaget blev fastsat ud fra bilens nyvognspris på 500.000 kr., og den skattepligtige værdi blev beregnet som følger:

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes med 45.000 kr. i begge årene 2009 og 2010. Klageren bestred ikke beskatning i perioder med faktisk rådighed, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4, men argumenterede for, at der ikke var grundlag for beskatning i stilstandsperioderne, da bilen ikke var til rådighed. Klagerens argumenter var:

• Ingen rådighed: Klageren havde ikke rådighed over bilen i stilstandsperioderne, da den var stilstandsforsikret og opmagasineret.
• Ulovlig kørsel: Det ville være ulovligt at køre i bilen uden ansvarsforsikring, jf. Færdselsloven § 106, stk. 1, og uden nummerplader. Klageren sammenlignede situationen med afregistrering af bilen, hvor Skatterådet i SKM2009.574.SR og SKM2009.314.SR har afgjort, at aflevering af nummerplader afskærer rådighed.
• Omkostninger ved ønskenummerplade: Afregistrering ville medføre tab af den dyre ønskenummerplade og risiko for, at andre købte retten til den.
• Ikke hovedanpartshaver: Klageren gjorde gældende, at den særlige praksis for hovedanpartshavere vedrørende stilstandsforsikringer, jf. SKM2009.292.SR, ikke gjaldt for ham, da han ikke var hovedanpartshaver.
• Ikke retroaktiv anvendelse af praksisændring: Klageren anførte, at den ændrede praksis vedrørende stilstandsforsikringer, som først fremgik af Ligningsvejledningen 2010-1, ikke kunne gøres gældende for indkomståret 2009, og at der i stedet skulle foretages en konkret vurdering baseret på den daværende praksis.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2009 og 2010. Afgørelsen bygger på følgende begrundelse:

• Skattepligtigt grundlag: Vederlagsfri benyttelse af en andens formuegode er skattepligtig i medfør af Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for privat anvendelse, fastsættes efter Ligningsloven § 16, stk. 4.
• Klagerens rådighed: Klageren er som direktør og eneste medlem af direktionen enerådende i forhold til selskabets dispositioner, med undtagelse af køb og salg af ejendomme. Der foreligger ingen aftale mellem selskabet og klageren, der begrænser klagerens private anvendelse af firmabilen.
• Stilstandsforsikring som selvbåndlæggelse: Landsskatteretten fandt, at klageren ikke har været begrænset i sin råden over bilen ved at lade den omfatte af en stilstandsforsikring, aftage nummerpladerne og opbevare dem i selskabets bankboks samt opmagasinere bilen på selskabets adresse. Den begrænsning i brugen af bilen, som følger af stilstandsforsikringen, anses således alene for at være udtryk for selvbåndlæggelse fra klagerens side. Dette er i overensstemmelse med principperne i Skatterådets bindende svar af 21. april 2009, SKM2009.314.SR, som vedrører en hovedaktionær, men som Landsskatteretten fandt kunne anvendes analogt i nærværende tilfælde.
• Praksisændring: Vedrørende klagerens subsidiære påstand om, at der er sket en skærpelse af praksis, fandt Landsskatteretten ikke, at dette var tilfældet. Der er foretaget en konkret rådighedsvurdering, og det er ikke godtgjort, at skatteforvaltningen forud for Skatterådets bindende svar af 21. april 2009 havde fastsat retningslinjer for, at der ikke skulle ske rådighedsbeskatning i perioder med stilstandsforsikring.