Tab på valutaswap ikke erhvervsmæssigt - Landsskatterettens afgørelse i sag om kildeartsbegrænsning

Sagen omhandler en klage over Skatteankenævnets afgørelse om ikke at anse en valutaswap for erhvervsmæssig, hvilket medførte, at et tab på kontrakten blev anset som kildeartsbegrænset. Klageren, der driver landbrug, havde i indkomstårene 2008 og 2009 fratrukket tab på finansielle kontrakter på henholdsvis 2.082.088 kr. og 3.186.107 kr. Skatteankenævnet havde ikke godkendt disse fradrag og ansat fremførselsberettiget kildeartsbegrænset tab.

Klageren havde i 2008 indgået en 3-årig valutaswapaftale med en bank, hvor klageren skulle betale variabel rente af en teknisk hovedstol i schweizerfranc (CHF) og modtage variabel rente af en teknisk hovedstol i danske kroner (DKK). Aftalen blev indgået i forbindelse med finansiering af et nyt staldbyggeri, hvor klageren havde optaget lån i euro (EUR) og danske kroner (DKK). Klageren argumenterede for, at swapaftalen var indgået som en afdækning af risikoen for fremtidige rentestigninger på de variabelt forrentede EUR-lån og dermed havde erhvervsmæssig tilknytning.

Skatteankenævnet fastholdt, at tabene var omfattet af tabsbegrænsningsreglerne i Kursgevinstloven § 32, stk. 2 og 3, da swapaftalen var indgået i CHF, mens de underliggende lån var i EUR. Det blev fremhævet, at en finansiel kontrakt skal indeholde samme valuta som det bagvedliggende lån og beløbs- og tidsmæssigt svare til restgælden for at have erhvervsmæssig tilknytning. Der var ingen støtte i praksis for en forholdsmæssig fordeling mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig tilknytning.

Klageren nedlagde påstand om, at swapaftalen var erhvervsmæssig, subsidiært delvis erhvervsmæssig. Klageren henviste til, at swappen var indgået for at nedbringe renteudgifter og at den tekniske hovedstol på 25 mio. kr. ikke oversteg den samlede erhvervsmæssige gæld. Klageren påpegede, at EUR-lån burde sidestilles med DKK-lån grundet valutasamarbejdet, og at praksis ikke kræver en 1:1 nøjagtighed mellem kontrakt og underliggende gæld. Klageren henviste til diverse SKM-afgørelser og argumenterede for, at formålet var at reducere finansieringsomkostninger, ikke spekulation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2008 og 2009, hvilket betød, at fradrag for tab på valutaswap ikke blev godkendt som fuldt fradragsberettiget, men som kildeartsbegrænset. Retten lagde til grund, at klageren ikke driver virksomhed med handel med finansielle produkter, men landbrugsvirksomhed, og at swapaftalen er omfattet af Kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter.

Begrundelse for afgørelsen

Landsskatteretten bemærkede, at periodiske swapbetalinger ikke er vederlag for udlån/lån af kapital, da den tekniske hovedstol i swapaftalen ikke indebærer udlån af et lånebeløb. De periodiske betalinger er derfor ikke rentebetalinger, men indtægter og udgifter på et finansielt produkt. Klagerens tab, udtrykt ved den negative markedsværdi og tabet ved før-indfrielse, er ikke tab på gæld i fremmed valuta.

Bestemmelsen i Kursgevinstloven § 32, stk. 1, 2. pkt. om fradrag for tab på finansielle kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning skal fortolkes således, at den hjemler fradrag for kontrakter, der afdækker/sikrer virksomhedens indtægter/udgifter eller finansielle grundlag. Denne fortolkning er i overensstemmelse med lovens forarbejder og Landsskatterettens praksis.

Retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at der i 2008 og 2009 eksisterede en fast administrativ praksis for at godkende tabsfradrag af de grunde, klageren påberåbte sig. Den påberåbte praksis havde under alle omstændigheder ikke støtte i lovbestemmelsens forarbejder og Landsskatterettens praksis.

Det blev vurderet, om valutaswappen blev indgået med det formål at afdække/sikre virksomhedens løbende rente- og afdragsbetalinger på realkreditlånet og øvrig bankgæld, der efter det oplyste var i euro og danske kroner. Landsskatteretten fandt, at:

• Klageren på tidspunktet for indgåelse af valutaswappen alene havde gæld i danske kroner på ca. 20 mio. kr. Klagerens gæld i euro kunne ikke indgå i vurderingen af, om swappens tekniske hovedstol oversteg restgælden på det oprindelige lån, da euro i relation til kursgevinstlovens regler er en fremmed valuta, og der er en kursrisiko på et lån i euro i forhold til et lån i danske kroner.
• Swappens tekniske/syntetiske hovedstol på 25 mio. kr. var ikke holdt inden for restgælden på den erhvervsmæssige gæld i DKK.
• De løbende betalinger i henhold til swapaftalen havde ingen sammenhæng med klagerens betalingsforpligtelser på klagerens aktuelle gæld i danske kroner.
• Det blev ikke anset for godtgjort, at den indgåede swapaftale afdækkede en renterisiko på klagerens lån. Formålet blev derimod anset for at have været at generere en løbende indtægt ved udnyttelse af renteforskellen i Danmark og i Schweiz.
• Ved indgåelse af swapaftalen indgik klageren i en rente- og valutaforretning, der indebar en risiko for udviklingen i valutakursen og renten på schweizerfranc, med en principielt ubegrænset risiko for tab.
• Klageren forsøgte efterfølgende at afværge tabene på valutaswappen ved indgåelse af valutaterminskontrakter, hvor tabene ubestridt ikke var erhvervsmæssige.

Landsskatteretten konkluderede, at tab på kontrakter, der har til formål at udnytte renteforskelle mellem to valutaer, ikke har risikoafdækning til formål, og stadfæstede derfor skatteankenævnets afgørelse.