Landsskatteretten pålægger Skatteankenævnet at genoptage sag om beskatning af fri bil efter genoptagelsestilsagn

Sagen omhandler en klage over Skatteankenævnets afvisning af en anmodning om genoptagelse af en skattesag for indkomstårene 2005, 2006 og 2007. Klageren var ansat i en koncern, hvor klagerens far var hovedaktionær og direktør. Både klageren og klagerens far havde fået stillet selskabernes biler til rådighed til privat benyttelse, hvilket førte til forhøjelser af deres skatteansættelser vedrørende værdi af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4.

Klagerens fars sag blev påklaget til Landsskatteretten den 15. februar 2010. Klagerens egen sag blev afgjort af Skatteankenævnet den 17. september 2010. I forbindelse med klagerens sag gav Skatteankenævnet et genoptagelsestilsagn, der lovede genoptagelse, hvis Landsskatteretten nåede et gunstigt resultat i den dengang verserende sag, der var påklaget den 15. februar 2010, og som fejlagtigt blev anført som anlagt af selskaberne [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S. Anmodningen om genoptagelse skulle indgives senest 3 måneder efter Landsskatterettens afgørelse.

Landsskatteretten ændrede den 11. november 2011 Skatteankenævnets afgørelse vedrørende klagerens far, [person1], til gunst for ham. Klageren anmodede herefter Skatteankenævnet om genoptagelse den 5. januar 2012 og 18. januar 2012, inden for den aftalte frist.

Skatteankenævnets afvisning

Skatteankenævnet afviste genoptagelsesanmodningen med den begrundelse, at genoptagelsestilsagnet henviste til en sag anlagt af selskaberne, og at selskabernes afgørelser ikke var påklaget til Landsskatteretten. Nævnet fastholdt, at betingelsen i tilsagnet derfor ikke var opfyldt. Desuden anførte nævnet, at anmodningen var fremsat for sent i henhold til Skatteforvaltningsloven § 37, stk. 1, da fristen for en sådan anmodning var udløbet den 21. december 2011, jf. Skatteforvaltningsloven § 42, stk. 1. Nævnet fandt heller ikke, at betingelserne for genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27 eller Skatteforvaltningsloven § 37, stk. 2 (ganske særlige omstændigheder) var opfyldt, da Landsskatterettens afgørelse for [person1] blev anset for konkret og enkeltstående.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at henvisningen i genoptagelsestilsagnet til selskaberne var en fejl, og at den korrekte henvisning burde have været til klagerens fars sag, [person1]s sag, som omhandlede tilsvarende spørgsmål om koncernens interne salg af biler og den faktiske rådighed over disse. Det blev fremhævet, at sagsbehandleren hos Skatteankenævnet havde bekræftet, at der ikke var undersøgt, om sagen var anlagt af selskaberne eller [person1]. Da [person1]s sag var afgjort til gunst for ham, og klageren havde anmodet om genoptagelse inden for den fastsatte frist, skulle genoptagelse finde sted. Klageren undlod at indbringe sin egen sag for Landsskatteretten på baggrund af dette tilsagn.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålægger Skatteankenævnet at genoptage nævnets afgørelse af 17. september 2010. Dette er i overensstemmelse med Landsskatterettens forretningsorden, jf. BEK nr. 974 af 17/10/2005 § 17, stk. 4, der fastslår, at Landsskatteretten skal pålægge genoptagelse, hvis den finder, at genoptagelse burde have fundet sted.

Landsskatteretten bemærker, at Skatteankenævnet i sit genoptagelsestilsagn af 17. september 2010 havde givet klageren tilsagn om genoptagelse af sagen for indkomstårene 2005, 2006 og 2007. Betingelsen var, at klageren fik medhold i den dengang verserende sag, der var påklaget til Landsskatteretten den 15. september 2010, og at anmodningen om genoptagelse blev indgivet senest 3 måneder efter sagens afgørelse i Landsskatteretten.

Det er ubestridt, at klagerens far, [person1], den 15. februar 2010 påklagede Skatteankenævnets afgørelse af 20. november 2009 til Landsskatteretten, og at selskaberne [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S ikke har påklaget deres afgørelser til Landsskatteretten. Da klagerens far fik medhold ved Landsskatteretsafgørelse af 17. november 2011, og klageren fremsatte sin genoptagelsesanmodning inden for den fastsatte frist, har klageren opfyldt betingelserne for at få Skatteankenævnets afgørelse af 17. september 2010 genoptaget af nævnet.

Landsskatteretten har ved denne afgørelse udelukkende taget stilling til spørgsmålet om genoptagelse og ikke til sagens realitet.