Afgørelse om tilbagebetaling af udbytteskat til transparent moderselskab i Luxembourg
Dato
23. april 2013
Hoved Emner
Selskabsbeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Udbytteskat, Transparent selskab, Moder-/datterselskabsdirektivet, Kildeskat, Retmæssig ejer, Luxembourg, Kapitalfonde
Sagen omhandler en anmodning om tilbagebetaling af udbytteskat på 186.078.899,95 kr., som [virksomhed4] A/S indeholdt og indbetalte til SKAT den 12. april 2012. Udbyttet blev udbetalt til det luxembourgske selskab [virksomhed1] S.C.A., som i Luxembourg anses for et selvstændigt skattesubjekt, men i Danmark betragtes som et transparent selskab, svarende til et dansk kommanditselskab.
Baggrund
[virksomhed1] erhvervede i 2010 en større aktiepost i [virksomhed4] A/S, og ejede på tidspunktet for den omhandlede udlodning 38,50 % af aktiekapitalen. Baggrunden for indbetalingen af udbytteskatten var at sikre [virksomhed4] A/S mod hæftelse for manglende indeholdelse af udbytteskat i medfør af Kildeskatteloven § 69, stk. 1, selvom både [virksomhed4] A/S og [virksomhed1] mente, at der ikke var pligt til at indeholde udbytteskat.
Sagen bygger på en tidligere bindende afgørelse fra Landsskatteretten af 13. marts 2012 (j.nr. 11-02359), som ændrede et negativt svar fra Skatterådet. I den tidligere sag blev det fastslået, at udbytte fra [virksomhed4] A/S til [virksomhed1] ville være skattefrit i henhold til Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt.. Denne kendelse er indbragt for domstolene af SKAT.
SKATs holdning
SKAT nægtede tilbagebetalingen af udbytteskatten for 2012. SKAT argumenterede for, at den tidligere kendelse om bindende svar kun vedrørte en konkret påtænkt disposition i 2011 og derfor ikke direkte kunne udstrækkes til udlodningen i 2012. SKAT fastholdt sin fortolkning om, at et mellemholdingselskab i EU ikke er beskyttet af Direktiv 2011/96/EU (moder-/datterselskabsdirektivet), hvis det ikke er "retmæssig ejer" af udbyttet. SKAT mente, at direktivets artikel 1, stk. 2 om adgang til værnsregler mod misbrug er implementeret i dansk ret, og at de luxembourgske selskaber ikke var "retmæssige ejere" af udbyttet.
Selskabets påstand
Selskabets repræsentant påstod principalt, at udbyttet var skattefrit i henhold til Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., da de faktiske forhold var identiske med dem, der lå til grund for Landsskatterettens kendelse af 13. marts 2012. Subsidiært påstod selskabet, at udbytteskatten skulle nedsættes til de beløb, der følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med de stater, hvor de ultimative aktionærer er hjemmehørende.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fandt, at udbytte fra [virksomhed4] A/S til [virksomhed1] var skattefrit i henhold til Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.
Landsskatteretten henviste til sin tidligere kendelse af 13. marts 2012 (j.nr. 11-02359), hvor Skatterådets bindende svar blev ændret. Denne kendelse fastslog, at udbytte fra [virksomhed4] A/S til [virksomhed1] ikke var omfattet af den begrænsede skattepligt, da sagens omstændigheder var identiske.
Begrundelse
- Det luxembourgske selskab, [virksomhed1] S.C.A., anses i Luxembourg for en skattepligtig enhed, men i Danmark som transparent.
- [virksomhed1] er et selskab, der er optaget på listen over selskaber omhandlet i Direktiv 2011/96/EU (tidligere Direktiv 90/435/EØF), artikel 2, stk. 1, litra a.
- Landsskatteretten lagde vægt på, at Danmark ikke har vedtaget lovbestemmelser med sigte på at hindre svig og misbrug, jf. direktivets artikel 1, stk. 2. Derfor kunne direktivets fordele ikke tilsidesættes ud fra en betragtning om, at [virksomhed1] ikke var "retmæssig ejer".
- Udbyttet var fritaget for kildeskat i henhold til direktivets artikel 5, og var dermed ikke omfattet af den begrænsede skattepligt, jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.
- Landsskatteretten tog ikke stilling til, om de luxembourgske selskaber efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten kunne anses for "retmæssig ejer" af det modtagne udbytte, da dette ikke var afgjort i den tidligere kendelse på grund af utilstrækkelig dokumentation.
Lignende afgørelser