Beskatning af fri bil - Mercedes stationcar

Sagen omhandlede beskatning af værdien af fri bil for indkomstårene 2007-2009. Klageren var ansat i et selskab, der var ejet af hans ægtefælle, og selskabets adresse var identisk med klagerens bopæl. Selskabet havde anskaffet to Mercedes-biler, en stationcar (reg.nr. [reg.nr.1]) og en cabriolet (reg.nr. [reg.nr.2]), begge indregistreret til privat personkørsel.

Sagens baggrund

Klageren og hans ægtefælle var begge ansat i selskabet. Klageren havde ansvaret som formand for byggepladser og mandskabsbesætning, hvilket medførte omfattende kørsel. Før oktober 2007 havde klageren rådighed over en Mercedes stationcar på gule plader. Efter denne dato blev den udskiftet med en Mercedes stationcar på hvide plader (reg.nr. [reg.nr.1]), som klageren hævdede udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt som et arbejdsredskab. Samtidig anskaffede selskabet en Mercedes cabriolet (reg.nr. [reg.nr.2]), som klagerens ægtefælle erkendte at have benyttet privat, og som hun blev beskattet af.

Klageren argumenterede for, at han ikke skulle beskattes af fri bil, da stationcaren udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, og at han havde underskrevet en fraskrivelseserklæring. Han påpegede desuden, at husstanden allerede havde en privat bil til rådighed (cabrioleten), som ægtefællen blev beskattet af. En campingvogn, der var registreret til ægtefællen, blev ifølge klageren også udelukkende brugt erhvervsmæssigt.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet fastholdt beskatningen af klageren for fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4. Nævnet lagde vægt på, at begge biler var indregistreret til privat personkørsel og parkeret ved klagerens bopæl/virksomhedsadresse. Dette etablerede en formodning om privat rådighed, som det påhvilede klageren at afkræfte. Da der ikke var ført et løbende kørselsregnskab, og en påstand om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse ikke i sig selv var tilstrækkelig, fandt nævnet, at formodningen ikke var afkræftet. Det blev også fremhævet, at ægtefællens beskatning af en anden bil ikke udelukkede klagerens private råden over stationcaren. Den skattepligtige værdi blev opgjort som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om beskatning af værdien af fri bil for klageren i indkomstårene 2007-2009.

Retten lagde til grund, at Mercedes Stationcar (reg.nr. [reg.nr.1]) blev anskaffet af selskabet, var indregistreret som personbil til privatkørsel, og var parkeret på klagerens bopæl, som også var selskabets adresse. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at det påhvilede klageren at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke anvendt til privat kørsel.

Det forhold, at klagerens ægtefælle blev beskattet af værdien af fri bil for en anden af selskabets biler, blev ikke anset for tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden. I den forbindelse henviste Landsskatteretten til Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort som SKM 2009.239.HR.

Da den omhandlede bil var indregistreret som personbil til privatkørsel, og der ikke var fremlagt kørselsregnskab eller andet materiale, der godtgjorde, at klageren ikke havde benyttet bilen privat, fandt Landsskatteretten, at klageren skulle beskattes af værdien af fri bil efter reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 4. Den talmæssige opgørelse af værdien af fri bil var ikke bestridt af klageren.