Gæld vedrørende tidligere virksomhed anset for forældet

Sagen omhandler en klage over SKAT Inddrivelsescentrets afvisning af, at klagerens gæld fra en tidligere virksomhed, der ophørte i 1993, er forældet. Gælden bestod primært af told/afgift, moms og renter.

Sagens forløb

SKAT havde foretaget forgæves udlæg hos klageren ved fogedforretninger den 29. november 1994, den 12. maj 1999 og den 7. oktober 2003. Klageren bestred at have deltaget i disse forretninger, men Landsskatteretten lagde til grund, at han gjorde det.

I januar 2007 sendte SKAT et brev til klageren med en fastsat afdragsordning på 350 kr. månedligt, startende den 1. marts 2007. Klageren betalte seks afdrag i perioden marts til august 2007. Klageren hævdede, at betalingerne ikke var frivillige, og at han ikke selv havde oprettet dem via PBS, men opdagede dem først i august 2007, hvorefter han slettede betalingen.

I februar 2010 meddelte SKAT, at klageren ikke havde overholdt betalingen, og klageren svarede i marts 2010, at han ikke havde indgået en aftale om betaling, og at gælden burde være forældet. Han anmodede samtidig om eftergivelse af beløbet, som han mente primært bestod af renter.

I august 2010 anmodede SKAT klageren om at underskrive en gældserkendelse, da gælden snart ville forælde, og truede med udlægsforretning, hvis han ikke underskrev. Klageren underskrev ikke gældserkendelsen.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at gælden var forældet, da den hidrørte fra før 1993, og SKAT i ca. 17 år ikke havde foretaget tilstrækkelige inddrivelsesforanstaltninger. Det blev anført, at momskravet senest var opstået ultimo 1993 og var forældet efter 1908-lovens 5-årige frist senest med udgangen af 1998. Efter Forældelsesloven § 30 var kravet i alle tilfælde forældet pr. 1. januar 2011.

Klageren bestred, at han udtrykkeligt eller ved sin handlemåde havde erkendt kravet. Han hævdede, at han aldrig havde været i fogedretten, og at indbetalingerne i 2007 ikke var frivillige. Han anførte også, at hans anmodning om eftergivelse i 2010 ikke var frivillig, men et resultat af vejledning fra en SKAT-medarbejder, der angiveligt anså kravet for forældet. Klageren indsendte aldrig den formelle ansøgning om eftergivelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klagerens gæld vedrørende tidligere virksomhed, herunder momskrav, senest var opstået ultimo 1993. Sagen omhandlede forældelse af denne gæld i lyset af den nye Forældelsesloven § 30, stk. 1, der trådte i kraft den 1. januar 2008, og de hidtil gældende regler i Lov om forældelse af fordringer af 1908 § 1 og Lov om forældelse af fordringer af 1908 § 2.

Retten fandt, at forældelsesfristen var blevet afbrudt ved de forgæves udlægsforretninger, der blev foretaget den 29. november 1994, den 12. maj 1999 og senest den 7. oktober 2003. Det blev lagt til grund, at klageren deltog i disse forretninger, og at forældelsen dermed blev afbrudt i henhold til den nu ophævede Retsplejeloven § 527 (nu videreført i Forældelsesloven § 18, stk. 1). Dette betød, at gælden ikke var forældet efter 1908-loven inden ikrafttrædelsen af den nye forældelseslov.

Landsskatteretten vurderede endvidere, at klagerens betaling af seks afdrag på 350 kr. i perioden fra marts til august 2007, i overensstemmelse med en afdragsordning fastsat af SKAT, udgjorde en fristafbrydende erkendelse af gælden i henhold til Forældelsesloven § 15 (og tilsvarende efter 1908-loven). Dette skyldtes, at betalingerne skete i overensstemmelse med afdragsordningen, og klageren ikke havde gjort indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse i forbindelse hermed. Det forhold, at betalingerne var trukket via PBS og ikke frivilligt oprettet af klageren, ændrede ikke ved dette resultat.

Efter denne afbrydelse den 1. august 2007, ville forældelsesfristen for de omhandlede krav udløbe:

• Efter Forældelsesloven § 3, stk. 1: Den 1. august 2010 (3 år).
• Efter Lov om forældelse af fordringer af 1908 § 1: Den 1. august 2012 (5 år).

Landsskatteretten fandt, at klagerens anmodning om eftergivelse i marts 2010 ikke kunne anses for en erkendelse af gælden, da ordlyden af brevet og manglende specificering af kravet ikke gav SKAT grund til at antage, at der ikke bestod en tvist om kravet. Klageren underskrev heller ikke den fremsendte gældserkendelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKAT Inddrivelsescentrets afgørelser og fastslog, at klagerens gæld vedrørende tidligere virksomhed var forældet den 1. januar 2011. Dette skyldtes anvendelsen af overgangsreglen i Forældelsesloven § 30, stk. 1, som bestemmer, at forældelse tidligst indtræder den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet efter både den nye og den hidtil gældende lovgivning. Da fordringen ikke ville være forældet efter begge love inden den 1. januar 2011 (den ville først forældes i 2012 efter 1908-loven), indtrådte forældelsen den 1. januar 2011.