Afslag på ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2002 og 2003

Sagen vedrørte en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002 og 2003. Skatteankenævnet havde afvist anmodningen, og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.

Baggrund for sagen

SKAT havde forhøjet klagerens indkomst for 2002 med 1.077.174 kr. som følge af et ikke-godkendt selvangivet opsparet overskud i virksomhedsordningen. For 2003 var indkomsten forhøjet med 1.000.000 kr. baseret på en skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed og avance ved afhændelse af virksomhed.

Klageren anførte, at virksomheden blev lukket den 1. juni 2003 efter samråd med SKAT, og at den ikke var solgt, hvorfor beregning af avance ved salg var forkert. Klageren mente, at SKATs skønsmæssige ansættelse var uhørt stor og baseret på en "opdigtet historie" fra en sagsbehandler. Klageren forklarede den sene anmodning om genoptagelse med problemer med revisorer, gæld, ægteskab, sygdom og SKATs sagsbehandling. Klageren oplyste, at den tidligere ægtefælle havde tømt virksomheden og stjålet kundekartoteket.

SKATs afgørelse for 2002 var truffet den 10. september 2004, og en tidligere anmodning om genoptagelse var nægtet den 24. maj 2005. Afgørelsen for 2003 var truffet ved fremsendelse af forslag den 22. september 2004 og efterfølgende årsopgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om ikke at imødekomme ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten henviste til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 vedrørende ordinær genoptagelse, som kræver nye oplysninger og en anmodning inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Klageren opfyldte ikke disse betingelser.

Retten vurderede herefter betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1. Klageren opfyldte ikke betingelserne i nr. 1-7.

Spørgsmålet om genoptagelse kunne derfor kun ske, hvis der forelå særlige omstændigheder i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Denne bestemmelse, der svarer til den tidligere Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 8, har et snævert anvendelsesområde og finder anvendelse, hvor det er urimeligt at opretholde ansættelsen på grund af svig fra tredjemand, andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse fra myndighedernes side.

Landsskatteretten var enig med skatteankenævnet i, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der berettigede ekstraordinær genoptagelse. Dette blev begrundet med:

• Klageren havde ikke dokumenteret særlige forhold.
• Klageren havde ikke påvist forhold omkring virksomheden, der dokumenterede, at SKATs skønsmæssige ansættelser var forkerte.
• 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overskredet.

Det blev desuden bemærket, at der ikke kan føres vidner ved Landsskatteretten.