Stadfæstelse af nægtet anvendelse af virksomhedsordning og manglende rentefradrag pga. manglende dokumentation

Sagen vedrører en klage over genoptagelse af klagerens takserede indkomstansættelse for indkomståret 2009, herunder spørgsmålet om anvendelse af virksomhedsordningen og fradrag for renteudgifter. Klageren drev personlig virksomhed med ejendomsudlejning og ejendomshandel og var hovedanpartshaver i et ApS.

Sagens baggrund

Klageren indsendte ikke rettidig personlig selvangivelse for 2008 og 2009, hvilket førte til skønsmæssige ansættelser fra SKAT. For indkomståret 2009 var den takserede indkomst sammensat som følger:

Efterfølgende indsendte klageren selvangivelse for 2009 med et regnskab for udlejningsvirksomheden, der udviste et resultat på 260.870 kr. Der var dog uoverensstemmelser mellem regnskabet og selvangivelsen. Særligt oversteg de selvangivne renteudgifter de indberettede oplysninger med 216.333 kr., hvilket relaterede sig til et privat pantebrev på 1.100.000 kr. optaget hos et ApS. Dokumentation for lånet og betaling af ydelser blev gentagne gange efterspurgt, men ikke fremlagt.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse på de fleste punkter:

• Renteudgifter: Fradrag for renteudgifter blev nægtet på grund af manglende dokumentation for et reelt låneforhold, betaling af ydelser, og at forfaldne renter fra tidligere år var betalt. Manglende indberetning af gælden og renterne til SKAT blev også fremhævet.
• Virksomhedsoverskud: Nævnet regulerede SKATs skøn og lagde det af klageren indsendte regnskabsresultat på 260.870 kr. til grund.
• Virksomhedsordningen: Anvendelse af virksomhedsordningen blev nægtet, da regnskabet ikke opfyldte bogføringslovens krav, herunder en regnskabsmæssig opdeling af klagerens samlede økonomi i en virksomhedsdel og en privat del. De krævede opgørelser og specifikationer til selvangivelsen i relation til ordningen var heller ikke udarbejdet.
• Skønsmæssigt ansat løn: SKATs skøn over lønindtægten blev fastholdt på grund af et betydeligt negativt privatforbrug, hvilket indikerede, at ikke alle indtægter var medtaget.

Den skattepligtige indkomst blev herefter fastsat til 320.994 kr. som vist i tabellen nedenfor:

Klagerens påstand

Klagerens repræsentant påstod, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 skulle genoptages ekstraordinært, idet indtægter og udgifter var behørigt dokumenteret, erhvervsmæssige og fradragsberettigede.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og begrundede dette med følgende:

• Anvendelse af virksomhedsordningen: Landsskatteretten fandt, at klageren ikke kunne anvende virksomhedsordningen, da de generelle betingelser for anvendelse ikke var overholdt. Dette skyldtes manglende udarbejdelse af de krævede opgørelser og specifikationer til regnskabet og selvangivelsen vedrørende ordningen. Desuden opfyldte regnskabet ikke Bogføringslovens krav, herunder en regnskabsmæssig opdeling af klagerens samlede økonomi i en virksomhedsdel og en privat del. Valget om at anvende virksomhedsordningen er endeligt, og reglerne om genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27 giver ikke mulighed for at ændre dette valg, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2.
• Rentefradrag: Fradragsretten for renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. Ligningsloven § 5, stk. 1 og Ligningsloven § 8, stk. 3. Dog kan renteudgifter først fradrages, når betaling sker, hvis renter for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, jf. Ligningsloven § 5, stk. 8. Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for et reelt låneforhold, pengestrømme i forbindelse med betaling af ydelserne, eller at de forfaldne renter var betalt. Landsskatteretten stadfæstede derfor nægtelsen af fradrag for renteudgifterne.
• Skønsmæssig ansættelse og dokumentationskrav: Landsskatteretten tiltrådte, at skattemyndighederne var berettiget til at tilsidesætte klagerens regnskab og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Dette skyldtes, at regnskabet ikke opfyldte kravene i Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 3 og Skattekontrolloven § 5, herunder manglende overensstemmelse mellem regnskab og selvangivelse samt fravær af en fuldstændig resultatopgørelse og balance. Alle indtægter er som udgangspunkt skattepligtige, jf. Statsskatteloven § 4, og erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi, jf. Skattekontrolloven § 6.
• Virksomhedsoverskud: Landsskatteretten stadfæstede, at det indsendte regnskab og selvangivelse kunne anvendes som udgangspunkt for opgørelse af virksomhedens resultat, da klagerens egne tal var lagt til grund for virksomhedens overskud.