Afslag på genoptagelse af indkomstansættelser for 2003-2005 vedrørende fradrag for børnebidrag og befordring stadfæstes, genoptagelse for 2007 pålægges

Sagen omhandler klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2007. Klagerens indkomstansættelser for disse år var oprindeligt ansat skønsmæssigt af SKAT på grund af manglende eller mangelfulde selvangivelser og virksomhedsregnskaber. Klageren driver en virksomhed, der beskæftiger sig med udlejning af mandskab.

Klageren havde flere gange anmodet SKAT om genoptagelse og havde fremlagt virksomhedsregnskaber, som SKAT havde anvendt til at genoptage og ændre ansættelserne for 2003, 2004 og 2005 vedrørende virksomhedsresultatet. Klagen til Landsskatteretten vedrørte dog specifikt SKATs afslag på at ændre fradrag for befordring hjem/arbejde og børnebidrag for disse år, samt et fuldstændigt afslag på genoptagelse af indkomstansættelsen for 2007.

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at hans anmodning om genoptagelse ikke kun omhandlede virksomhedsoverskud, og at han ved aflevering af regnskabsmateriale for 2003-2005 også havde vedlagt beregninger for børnebidrag og transportudgifter. Han mente derfor, at SKAT med urette havde begrænset genoptagelsen til virksomhedens overskud og burde godkende yderligere fradrag for børnebidrag og befordring i henhold til Ligningsloven § 9 c. For så vidt angår 2007, mente klageren, at han havde anmodet rettidigt om genoptagelse ved at aflevere materiale i SKATs reception den 29. april 2011, hvilket var inden fristen den 1. maj 2011. Han anså SKATs afslag for en myndighedsfejl og argumenterede for, at den skønsmæssige ansættelse for 2007 var åbenbart urimelig, da den ikke medregnede væsentlige udgifter til fremmed arbejdskraft, hvilket resulterede i et for højt overskud og dermed dobbeltbeskatning af ydelser.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse for 2003, 2004 og 2005. Nævnet fandt, at klagerens anmodning om genoptagelse alene omhandlede overskud af virksomhed, da det var det eneste område, klageren konkretiserede i sin oprindelige anmodning. Anmodningen om fradrag for børnebidrag og befordring i marts/april 2010 blev anset for at være for sen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, da den ikke var tilstrækkeligt konkretiseret med beløb. For 2007 fandt nævnet, at klageren ikke havde anmodet om genoptagelse inden for fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, idet aflevering af regnskabsmateriale ikke blev anset for en tilstrækkelig konkret anmodning. Nævnet fandt heller ikke, at klageren var omfattet af den ekstraordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 27, da den skønsmæssige ansættelse ikke blev anset for åbenbart urimelig, og der ikke var begået myndighedsfejl.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelse vedrørende klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne:

Indkomstårene 2003, 2004 og 2005

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at afvise yderligere fradrag for børnebidrag og befordring hjem/arbejde. Begrundelsen var, at der ikke forelå dokumentation for, at klageren havde anmodet om disse specifikke fradrag forud for foråret 2010. Fristen for ordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 var derfor overskredet. Der blev heller ikke fundet grundlag for ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, da der ikke forelå særlige omstændigheder.

Indkomståret 2007

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage indkomstansættelsen for 2007. Retten lagde til grund, at klageren havde anmodet om genoptagelse inden for genoptagelsesfristen, der udløb den 1. maj 2011. Dette skyldtes, at klageren havde afleveret regnskabsmateriale i SKATs reception den 29. april 2011, og i lyset af sagsforløbet burde SKAT have afklaret, om klageren ønskede ansættelsen genoptaget med udgangspunkt i dette materiale. Dermed var anmodningen rettidig i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.