Delvis eftergivelse af gæld efter konkurs - Særlige forhold begrunder eftergivelse

Sagen omhandler en klagers anmodning om delvis eftergivelse af offentlig gæld, specifikt restskat for indkomståret 2010, der vedrørte aktieavance fra en konkursramt virksomhed. Klageren startede i 2004 en personligt drevet virksomhed, som i 2007 blev omdannet til et ApS med en negativ anskaffelsessum for anparterne på 561.552 kr. Selskabet gik konkurs i 2008 og blev endeligt opløst i 2010. Klageren havde personligt kautioneret for selskabets gæld og optaget private lån, der blev indskudt i selskabet.

Klageren ansøgte i november 2009 om gældssanering i forbindelse med konkurs efter reglerne i Konkursloven kapitel 29, den såkaldte "Iværksættergældssanering", som har en afdragsperiode på 3 år. I ansøgningen medtog klageren et forventet krav fra SKAT på ca. 225.000 kr. vedrørende skat af avance på anparterne. Dette krav opstod dog først, da selskabet blev endeligt opløst i september 2010, og forfaldt efter udløbet af indkomståret 2010. Da ansøgningen om gældssanering blev indgivet før kravet var forfaldent, blev det ikke omfattet af gældssaneringen, jf. Konkursloven § 233.

Klageren argumenterede for, at denne situation var en uheldig juridisk teknikalitet, der stred mod formålet med iværksættergældssanering, som er at give iværksættere mulighed for hurtigere at komme videre efter en konkurs. Hun havde oplyst skifteretten om det forventede krav, og en eftergivelse ville ligestille SKAT med de øvrige kreditorer, der var omfattet af gældssaneringen. Klageren tilbød at betale en dividende svarende til den, de øvrige kreditorer havde accepteret (34,68918 %). SKAT afviste anmodningen med henvisning til, at klageren havde undladt at oplyse skifteretten om kravet, og at hun derved havde opnået en fordel ved den 3-årige gældssanering frem for en 5-årig gældssanering, der ville have omfattet alle kreditorer.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT havde afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af restskat for indkomståret 2010, primært med den begrundelse, at klageren havde undladt at oplyse skifteretten om et betydeligt skattekrav i forbindelse med opløsningen af H1 ApS. SKAT mente, at klageren var vidende om kravet under skifterettens behandling af hendes ansøgning om gældssanering, og at hun derved havde opnået en gældssanering, hvor hun sparede et betydeligt beløb. SKAT henviste til Inddrivelsesloven § 13, stk. 4 og fastholdt, at betingelserne for eftergivelse i Inddrivelsesloven § 13, stk. 1 ikke var opfyldt.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og imødekom klagerens anmodning om delvis eftergivelse af den offentlige gæld. Retten fandt, at det ikke var godtgjort, at klageren ikke var i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt havde til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser helt eller delvist, jf. Inddrivelsesloven § 13, stk. 1. Gældens nyere dato talte endvidere imod eftergivelse, jf. Inddrivelsesloven § 13, stk. 3. På trods heraf fandt Landsskatteretten, at der forelå "særlige forhold", der kunne begrunde delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, jf. Inddrivelsesloven § 13, stk. 6.

Landsskatteretten lagde vægt på:

• Gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse, herunder den klare sammenhæng mellem gældens opståen (aktieavance) og klagerens erhvervsmæssige virksomheds konkurs.
• Klagerens situation, hvor hun havde opnået gældssanering efter reglerne i Konkursloven kapitel 29 for den øvrige erhvervsmæssige gæld, der blev konstateret i forbindelse med virksomhedens konkurs.
• Klageren efter Konkursloven § 231, stk. 1 skulle indgive ansøgning om gældssanering, inden skifteretten indkaldte til afsluttende skiftesamling i konkursboet. Hun havde derfor ikke mulighed for at vente med at indgive ansøgning om gældssanering, til SKATs krav på restskat for indkomståret 2010 vedrørende aktieavancen var forfaldet.
• En delvis eftergivelse ville ligestille SKAT med de øvrige erhvervsmæssige kreditorer.
• Klageren ville opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation ved en sådan delvis eftergivelse.

Landsskatteretten nedsatte den del af klagerens restskat for 2010, der vedrørte aktieavance (229.089,84 kr.), til 34,68918 % eller 79.468,35 kr.