Afgiftspligt på grillbetræk af PVC og ftalater – Pvc-afgiftsloven

Sagen omhandler SKATs efteropkrævning af 2.199.098 kr. i pvc-afgift for grillbetræk importeret af selskabet i perioden 1. januar 2009 til 14. september 2011. SKAT anså grillbetrækkene for afgiftspligtige presenninger i henhold til Pvc-afgiftsloven § 1, stk. 1, jf. bilag 1, nr. 7, da de indeholder pvc og blødgøringsmidlet ftalater, og deres funktion er at afdække og beskytte grillen. Selskabet blev desuden anset for registreringspligtig efter Pvc-afgiftsloven § 3, stk. 2 fra den 15. september 2011.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at grillbetræk i form og funktion kan sidestilles med presenninger, hvis væsentligste formål er afdækning. De henviste til, at oplistningen af presenninger i Pvc-afgiftsloven bilag 1, nr. 7 ikke er udtømmende, og at lovens formål er at reducere anvendelsen af pvc og ftalater. SKAT påpegede, at fjernelsen af positionsnumre fra loven i 2004 betød, at tarifering ikke længere var afgørende, men derimod produktets indhold af pvc/ftalater samt dets form og funktion. SKAT henviste også til en præcisering i den juridiske vejledning fra 15. juli 2011, der inkluderede formsyede presenninger til havemøbler og pools.

Selskabets argumentation

Selskabet påstod, at grillbetrækkene ikke er omfattet af pvc-afgiftsloven. De argumenterede, at ud fra en naturlig sproglig forståelse og lovens forarbejder, skal en "presenning" have et betydeligt omfang, hvilket grillbetrækkene ikke har. De henviste til eksempler i loven som presenninger til byggesektoren og lagertelte, og at selv presenninger til lastbiler er fritaget. Selskabet fremhævede, at afgiften for presenninger beregnes efter kvadratmeterareal, hvilket understøtter, at det er større arealer, der er tiltænkt. Selskabet bestred også SKATs udvidelse af begrebet "presenning" i den juridiske vejledning, da den blev indsat efter sagens opstart og uden lovhjemmel. Endvidere anførte selskabet, at selvom henvisninger til EU's kombinerede nomenklatur (KN-koder) blev fjernet fra loven i 2004, bør de fortsat være vejledende. De påpegede, at en analyse fra [virksomhed1] viste, at et af grillbetrækkene (varenr. 8442) ville tarifere under et positionsnummer (6307.90.99.99) der ikke var omfattet af den tidligere lovs bilag 1, nr. 7, og at [virksomhed1]s konklusioner om afgiftspligt var baseret på den juridiske vejlednings udvidede definition, som selskabet anså for uhjemlet.

Beregning af afgift

SKATs afgiftstilsvar på 2.199.098 kr. blev beregnet ud fra import af grillbetræk fra tredjelande til henholdsvis "fri omsætning" (1.413.945 kr.) og "aktiv forædling" (785.153 kr.). Afgiften blev beregnet ud fra en kvm-sats på 1,70 kr. for presenninger indeholdende ftalater, jf. Pvc-afgiftsloven bilag 2. Selskabet havde ikke fremlagt dokumentation for eventuelle køb indenfor EU eller fradrag i henhold til Pvc-afgiftsloven § 7, da de afventede Landsskatterettens afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om efteropkrævning af pvc-afgift for grillbetræk.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at selskabets grillbetræk kunne henføres under betegnelsen "presenninger" i henhold til Pvc-afgiftsloven bilag 1, nr. 7. Begrundelsen var en samlet vurdering af retsgrundlaget, som ikke gav anledning til en indskrænkende fortolkning af begrebet. Det blev fremhævet, at kun presenninger til lastbiler og sættevogne/påhængsvogne til lastbiler er positivt fritaget for afgift. Desuden blev det anført, at grillbetrækkene tjener til beskyttelse mod vejrliget, og at størrelsen af presenninger ikke har betydning for afgrænsningen af afgiftspligten.

Et retsmedlem stemte for at ændre SKATs afgørelse og give selskabet medhold. Dette retsmedlem mente, at grillbetrækkene ikke yder midlertidig afdækning som i byggesektoren, og at deres størrelse taler imod, at de er presenninger. Det blev også bemærket, at analyseinstituttet [virksomhed1] ikke nåede frem til, at begge de analyserede betræk var omfattet af pvc-afgiftsloven.

Kendelsen blev afsagt efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse blev stadfæstet.