Godtgørelse af tinglysningsafgift ved fejlagtig aflysning af pantebrev

Sagen omhandlede en anmodning fra [finans1] a/s om godtgørelse af tinglysningsafgift på 2.280.000 kr., som SKAT havde afslået. Sagen drejede sig om en kompleks tinglysningsproces og en fejlagtig aflysning af et pantebrev.

Sagens baggrund

Den 27. maj 2009 tinglyste [finans1] et pantebrev (pantebrev 1) på 151.900.000 kr. i ejendommen matr.nr. [...1], [by1]. Pantebrevet blev tinglyst som en pantstiftende servitut med frist til opdeling i ejerlejligheder og endelig adkomst for debitor. Tinglysningen udløste en fast afgift på 1.400 kr. og en variabel afgift på 2.280.000 kr.

Den 18. januar 2010, efter indførelsen af digital tinglysning, tinglyste [finans1] et nyt pantebrev (pantebrev 2) i hele ejendommen for det samme beløb. Dette skete for at sikre en større byggerate, da den pantstiftende servitut (pantebrev 1) ikke blev anset for tilstrækkelig sikkerhed. Denne tinglysning udløste igen en fast afgift på 1.400 kr. og en variabel afgift på 2.280.000 kr. Ved en fejl blev pantebrev 1 ikke aflyst i denne forbindelse.

Den 21. september 2010 forsøgte en medarbejder hos [finans1] at aflyse pantebrev 1, men dette blev afvist. Efter telefonisk vejledning fra Tinglysningsrettens hotline blev pantebrev 2 fejlagtigt aflyst i stedet for pantebrev 1. Aflysningen af pantebrev 2 skete med erklæringen "Kvittering af ej udnyttet pantebrev. Lånet under dette tinglyste pantebrev er ikke – eller kun delvist – er kommet til udbetaling og aflyses/nedlyses for så vidt angår den ikke effektuerede del”. [finans1] søgte herefter afgiftsgodtgørelse for pantebrev 2, mens pantebrev 1 i september 2011 blev indført som endelig hæftelse på ejendommen.

SKATs afgørelse og selskabets påstand

SKAT afviste anmodningen om godtgørelse med henvisning til, at betingelserne i Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 3 ikke var opfyldt. SKAT argumenterede for, at loven er transaktionsbaseret, og at eventuelle fejl skulle rettes via et erstatningskrav mod Tinglysningsretten.

[finans1] nedlagde påstand om godtgørelse af 2.280.000 kr. og gjorde gældende, at:

• Pantebrev 2 blev aflyst af Tinglysningsretten som "ej benyttet", hvilket berettiger til godtgørelse.
• Lånet reelt var udbetalt med sikkerhed i pantebrev 1, som havde bedre prioritet, og SKAT kunne ikke opkræve afgift to gange for den samme sikkerhedsstillelse.
• Subsidiært var der tale om en åbenbar fejlekspedition, sandsynligvis foranlediget af Tinglysningsretten, og det stred mod rimelighedsbetragtninger, at SKAT skulle oppebære dobbelt afgiftsbetaling.
• [finans1] ville ikke opnå økonomisk fordel ved tilbagebetalingen, da de kun havde betalt afgift én gang for det reelle lån.
• Der blev desuden fremsat krav om renter fra betalingsdatoen eller subsidiært fra sagens indbringelse for Landsskatteretten, jf. Renteloven § 3, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for godtgørelse af tinglysningsafgift var opfyldt. Det blev lagt til grund, at:

• Det kunne ikke sikkert fastslås, at der var udbetalt et lån med sikkerhed i pantebrev 2, tinglyst i ejendommen matr.nr. [...1], [...], [by1].
• Der var heller ikke betalt ydelser i henhold til pantebrevet.
• [finans1] havde i forbindelse med aflysningen af pantebrevet erklæret, at aflysningen angik "Kvittering af ej udnyttet pantebrev (...)".

Under disse omstændigheder fandtes Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 3 at indeholde fornøden hjemmel til godtgørelse af den betalte variable tinglysningsafgift på 2.280.000 kr. Den faste afgift på 1.400 kr. blev dog ikke godtgjort, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, 2. pkt..

Landsskatteretten havde ikke hjemmel til at pålægge SKAT at yde rentegodtgørelse. Den påklagede afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed.