Klage over SKATs anmodning om kontooplysninger afvist som processuel beslutning

Sagen omhandler en klage over SKATs anmodning til F1-Bank om at fremsende kontoudskrifter og oplysninger vedrørende klagerens konto for indkomstårene 2004-2008. Klageren, der er bosat i Australien og udrejste fra Danmark i 1997, argumenterede for, at SKAT ikke havde hjemmel til at kræve oplysningerne udleveret, da han ikke var skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, og indtægter af kontoindestående ikke var begrænset skattepligtige. Klageren gjorde gældende, at SKATs anmodninger til banken udgjorde en forvaltningsretlig afgørelse, som skulle begrundes og ledsages af klagevejledning, især da banken er underlagt tavshedspligt i henhold til Lov om finansiel virksomhed § 17.

SKAT havde oprindeligt anmodet banken om oplysningerne med henvisning til Skattekontrolloven § 8 d og rykkede senere for disse. SKAT oplyste, at formålet var at afdække, om klageren eventuelt var blevet skattepligtig til Danmark på baggrund af overførsler på ca. 2 millioner kr. til den danske konto. SKATs holdning var, at anmodningen ikke var en forvaltningsretlig afgørelse, men snarere en agterskrivelse, og at en afgørelse først ville blive truffet ved anvendelse af Skattekontrolloven § 9, stk. 1, hvis banken nægtede at udlevere oplysningerne. Klagerens repræsentant fastholdt, at anmodningen var et pålæg, der indebar en stillingtagen til bankens pligt til udlevering, og dermed en afgørelse, der kunne påklages.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten er klageinstans for afgørelser truffet af SKAT i henhold til Skatteforvaltningsloven § 11. Afgørelsesbegrebet afgrænses i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsretlige definition, hvor en afgørelse ensidigt fastlægger, hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde.

Det afgørende for Landsskatterettens behandling af klagen var, hvorvidt SKATs breve af 3. oktober og 15. december 2011 til F1-Bank udgjorde en forvaltningsretlig afgørelse eller blot en processuel beslutning om indhentelse af faktiske oplysninger.

Retten henviste til forvaltningsretlig teori, der skelner mellem almindelige oplysningsskridt, som sjældent er afgørelser, og tvangsindgreb, som normalt betragtes som afgørelser. Et tvangsindgreb forudsætter, at det kan og efter omstændighederne vil blive gennemført tvangsmæssigt.

SKATs anmodninger til F1-Bank om kontoudskrifter og fuldmagtsoplysninger blev fremsat med henvisning til Skattekontrolloven § 8 d. Landsskatteretten fastslog, at denne bestemmelse ikke i sig selv giver hjemmel til at foretage tvangsindgreb over for banken. Tvangsindgreb, herunder pålæg af dagbøder, kan derimod først ske, hvis banken vægrer sig ved at efterkomme anmodningen, og SKAT herefter træffer en særskilt afgørelse i henhold til Skattekontrolloven § 9, stk. 1.

Da SKATs breve af 3. oktober og 15. december 2011 alene var anmodninger og ikke indeholdt en beslutning, der ensidigt fastlagde en retlig pligt for banken, blev de anset for processuelle beslutninger vedrørende sagens oplysning og ikke forvaltningsretlige afgørelser. Den omstændighed, at SKAT eventuelt senere kunne træffe en afgørelse efter Skattekontrolloven § 9, stk. 1, ændrede ikke karakteren af de oprindelige anmodninger.

Landsskatteretten afviste derfor at behandle klagen, da der ikke forelå en afgørelse, som kunne påklages.