Fordeling af finansieringsomkostninger som indirekte omkostninger ved lempelse for udenlandsk skat

Sagen vedrørte fordeling af fradragsberettigede finansieringsomkostninger som indirekte omkostninger i henhold til Ligningsloven § 33 F for indkomstårene 2006-2010. Klageren, [virksomhed1] A/S, et administrationsselskab i en dansk sambeskatningskreds, modtog royaltyindtægter fra udlandet, hvoraf der var betalt kildeskat. Selskabet anmodede om lempelse for disse udenlandske skatter i den danske skat.

Selskabets argumenter

Selskabet gjorde principalt gældende, at finansieringsomkostningerne ikke vedrørte den lempelsesberettigede udenlandske indkomst (royaltyindtægter), da hotelaktiviteten i sig selv genererede positiv likviditet og ikke krævede låneoptagelse. Derfor skulle omkostningerne henføres til dansk indkomst efter den direkte metode, jf. Ligningsloven § 33 F, stk. 1.

Subsidiært argumenterede selskabet for, at finansieringsomkostningerne konkret vedrørte selskabets finansielle aktiviteter, herunder koncernintern likviditetsstyring og udlån, og derfor skulle henføres som direkte omkostninger til dansk indkomst. Mest subsidiært blev det anført, at en andel af finansieringsomkostningerne svarende til årets finansielle indtægter skulle anses for direkte henførbare til de finansielle indtægter, mens resterende finansieringsomkostninger skulle allokeres som indirekte omkostninger til anden bruttoindkomst end finansiel indkomst.

Selskabet henviste til forarbejderne til Ligningsloven § 33 F, der angiver, at udgifter, som er den lempelsesberettigede indkomst uvedkommende, ikke skal påvirke denne. Der blev også henvist til Landsskatterettens praksis, herunder SKM 2002.573.LSR, hvor bestemmelsens formål blev tillagt afgørende vægt, samt TfS 1997.917 LSR og TfS 1998.431.LSR, der ifølge selskabet understøttede, at udgifter uden tilknytning til udenlandsk indkomst ikke skulle fordeles indirekte.

SKATs argumenter

SKAT fastholdt, at de fradragsberettigede finansieringsomkostninger skulle indgå i beregningen af de udenlandske nettoindkomster som indirekte omkostninger, jf. Ligningsloven § 33 F, stk. 2. SKATs vurdering var, at der ikke var en klar sammenhæng mellem finansieringsomkostningerne og konkrete skattepligtige indkomster, og at de ikke kunne henføres direkte til dansk indkomst. Omkostningerne vedrørte finansiering af koncernens aktiviteter som helhed, herunder investeringer og koncernlån, og måtte anses for en integreret del af selskabets samlede virksomhed.

SKAT argumenterede for, at Ligningsloven § 33 F, stk. 2 er en udtømmende regel, der kræver forholdsmæssig fordeling af alle fradragsberettigede udgifter, der ikke kan henføres direkte til enten dansk eller udenlandsk indkomst. Dette understøttes af bestemmelsens ordlyd og formål, som er at fastslå nettoprincippet generelt og sikre en klar regel for indkomstopgørelsen. SKAT henviste til Østre Landrets dom i SKM2001.542.ØL, der fastslog, at bruttoindkomst i denne sammenhæng alene omfatter skattepligtige indtægter, og at indirekte udgifter skal fordeles forholdsmæssigt mellem skattepligtige indkomster.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2006-2010 vedrørende fordeling af fradragsberettigede finansieringsomkostninger som indirekte omkostninger. Retten fandt, at Ligningsloven § 33 F, stk. 2 er en udtømmende bestemmelse, der omfatter udgifter, som ikke direkte kan henføres til enten dansk eller udenlandsk indkomst.

Landsskatteretten afviste klagerens påstand om, at finansieringsomkostningerne ikke vedrørte royaltyindtægterne og derfor var den lempelsesberettigede indtægt uvedkommende. Det blev fastslået, at hoteldriften ikke kan opdeles i separate aktiviteter, og at finansieringsudgifterne udgør en integreret del af koncernens samlede virksomhed. Retten henviste til egen afgørelse i SKM2002.24 (TfS 2002.169), hvor det blev fastslået, at der ikke var hjemmel til at opdele selskabets indtægter i flere dele, og at fordelingen af indirekte udgifter skulle foretages i forhold til selskabets samlede bruttoindkomst.

Da der ikke var tvist om de talmæssige opgørelser, blev SKATs afgørelse stadfæstet.

Oversigt over lempelse for udenlandsk skat