Landsskatterettens afgørelse om skønsmæssig indkomstforhøjelse ved prostitution

Sagen omhandlede en klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, hvor SKAT havde forhøjet indkomsten med 500.000 kr. årligt på grund af indtægt ved prostitution. Klageren drev virksomhed som prostitueret sideløbende med ansættelse som socialpædagog og modtagelse af dagpenge. Der var ikke indgivet regnskab for den selvstændige virksomhed.

Sagens baggrund og SKATs afgørelse

SKAT havde truffet klageren flere gange under kontrolaktioner på bordeladresser og konstateret, at hun arbejdede som prostitueret under forskellige navne. Klageren havde selv angivet priser for ydelser på mellem 900 kr. og 9.000 kr. og annonceret i aviser og online. SKAT skønnede, at klageren havde arbejdet ca. 130 dage om året med en gennemsnitlig omsætning på 5.000 kr. pr. dag, hvilket resulterede i en samlet omsætning på 650.000 kr. Efter fradrag for skønnede udgifter og ferier mv. ansatte SKAT nettoresultatet til 500.000 kr. årligt. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4 som grundlag for beskatningen af indtægten.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at der ikke skulle ske en skønsmæssig forhøjelse, da de ansatte overskud lå langt fra virkeligheden. Hun hævdede at have selvangivet de korrekte overskud og henviste til en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der angav en fuldtidsprostituerets indkomst til ca. 24.000 kr. om måneden og en deltids til ca. 11.000 kr. Klageren gjorde gældende, at hun ikke havde drevet virksomhed i perioden 10. august 2009 til 31. december 2010, og at SKATs skøn om 130 arbejdsdage årligt var urealistisk, da hun havde fuldtidsarbejde, ferier og sygdom. Hun fremhævede desuden betydelige udgifter forbundet med erhvervet, såsom annonceudgifter, husleje og betaling til vagtpige.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst til 300.000 kr. for hvert af de påklagede indkomstår. Dette blev begrundet med, at klageren ikke havde ført regnskab, hvilket berettigede SKAT til en skønsmæssig ansættelse. Retten fandt dog SKATs skøn for højt og justerede det under hensyntagen til klagerens prisleje og sideløbende indtægter, så det medførte et fornuftigt privatforbrug. Klagerens påstand om ophør af virksomhed i en periode blev ikke fundet støttet af sagens faktum.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at skattepligtige skal selvangive deres indkomst i henhold til Skattekontrolloven § 1, og erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab jf. Skattekontrolloven § 3. Da klageren ikke havde ført et regnskab over sin virksomhed som prostitueret, var SKAT berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt i henhold til Skattekontrolloven § 5.

Landsskatteretten nærede dog betænkelighed ved SKATs skøn om en årlig bruttoomsætning på 650.000 kr. Henset til klagerens prisleje, samt at hun sideløbende havde lønindtægter og modtog dagpenge, skønnede Landsskatteretten klagerens årlige indkomst til 300.000 kr. Dette skøn blev anset for at medføre et fornuftigt privatforbrug for klagerens husstand og supplerede hendes selvangivne lønindkomst.

Klagerens påstand om, at hun ikke havde drevet virksomhed i hele den påklagede periode (10. august 2009 til 31. december 2010), blev ikke støttet af sagens faktum, herunder de gentagne kontrolaktioner, hvor klageren blev truffet på bordeladresser.

Landsskatteretten nedsatte derfor forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst til 300.000 kr. for hvert af indkomstårene 2008, 2009 og 2010.