Command Palette

Search for a command to run...

Beskatning af fri bil - stilstandsforsikring og opmagasinering - maskeret udlodning

Dato

2. maj 2013

Hoved Emner

Selskabsbeskatning

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Fri bil, Rådighedsbeskatning, Maskeret udlodning, Hovedaktionær, Stilstandsforsikring, Forældelse, Kontrollerede transaktioner

Sagen omhandlede spørgsmålet om beskatning af værdi af fri bil for en arbejdende bestyrelsesformand og hovedaktionær i et selskab for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Klageren havde fået stillet en Aston Martin Vanquis til rådighed af selskabet, men gjorde gældende, at der ikke skulle ske beskatning i de perioder, hvor bilen var omfattet af en stilstandsforsikring, opbevaret i en aflåst garage på klagerens privatadresse (ejet af selskabet), og hvor bilens nummerplader var deponeret hos selskabets revisor.

SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst med værdien af fri bil for de perioder, hvor bilen var stilstandsforsikret og nummerpladerne deponeret. SKAT argumenterede for, at bilen fortsat var til rådighed for klageren, da de påberåbte omstændigheder alene udgjorde en selvbåndlæggelse, der ikke begrænsede rådigheden. SKAT henviste til praksis i SKM2009.292SR og SKM2009.314SR og fastholdt, at der ikke var tale om en praksisændring, men en præcisering af den gældende lov, Ligningsloven § 16, stk. 4.

SKATs beregning af den ansatte værdi af fri bil og regulering var som følger:

ÅrPeriodeAnsat værdi af fri bil - Aston Martin Vanquis (kr.)Lønangivet (kr.)Regulering (kr.)
20078 mdr.810.000506.250+303.750
200812 mdr.1.215.000607.500+607.500
20093 mdr.303.7500+303.750

Klageren påstod primært, at de selvangivne værdier skulle lægges til grund, da der havde været en effektiv rådighedsindskrænkning. Subsidiært gjorde klageren gældende, at der var tale om en praksisskærpelse med tilbagevirkende kraft, hvilket gjorde forhøjelserne ulovlige. Mere subsidiært blev det anført, at skatteansættelsen for 2007 var forældet, da oplysninger om løn og fri bil ikke var omfattet af den forlængede ligningsfrist i Skattekontrolloven § 3 B, og klageren ikke havde handlet groft uagtsomt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at klageren, som hovedaktionær, havde en skærpet bevisbyrde for, at bilen ikke havde været til rådighed. De påberåbte omstændigheder (stilstandsforsikring, opmagasinering på egen adresse, deponering af nummerplader) blev ikke anset for en effektiv rådighedsberøvelse. Retten afviste, at der var tale om en praksisskærpelse, men snarere en præcisering af gældende praksis. Endvidere fandt retten, at den udvidede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 var anvendelig for 2007, da aftalen om fri bil mellem en hovedaktionær og dennes selskab blev anset for en kontrolleret transaktion i henhold til Skattekontrolloven § 3 B. Værdien af fri bil blev anset som maskeret udlodning i medfør af Ligningsloven § 16 A.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af den skattepligtige indkomst for 2007, 2008 og 2009. Værdien af den fri bil blev anset som maskeret udlodning i medfør af Ligningsloven § 16 A, stk. 5.

Landsskatteretten fandt, at:

  • Vederlagsfri benyttelse af en andens formuegode er skattepligtig i medfør af Statsskatteloven § 4.
  • Klageren, som hovedaktionær, havde en skærpet bevisbyrde for, at bilen ikke havde været til rådighed for privat anvendelse i de omhandlede perioder.
  • Hverken opmagasinering i en aflåst garage på klagerens private bopæl (ejet af selskabet), stilstandsforsikring eller opbevaring af nummerplader hos selskabets revisor udgjorde en effektiv rådighedsberøvelse. Klageren kunne til enhver tid vælge at benytte bilen ved at opsige stilstandsforsikringen og aftalen om opbevaring af nummerpladerne.
  • Der var ikke sket en praksisskærpelse, men alene en udfyldning/præcisering af gældende praksis med Skatterådets bindende svar fra 2009. Der blev henvist til SKM2012.7.VLR.
  • Den udvidede ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 var anvendelig for 2007. Dette skyldtes, at klageren var omfattet af personkredsen i Skattekontrolloven § 3 B, og aftalen om at stille en bil til rådighed mellem en hovedaktionær og dennes selskab blev anset for en kontrolleret økonomisk transaktion. Der blev henvist til Højesterets domme SKM2012.221.HR og SKM2012.92.HR.

Et af rettens medlemmer fandt, at klageren skulle have medhold i den primære påstand, men kendelsen blev afsagt med stemmeflertallet.

Lignende afgørelser